HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1971
V E L L O H E L K dagen efter væltede således deres karrosse på grund af akselbrud på vejen mellem Civita Castellana og Otricoli. I Foligno beså rejseselskabet den hellige Frans’ værelser og grav, i Loreto det hellige hus og skatten. På den videre vej over Bologna væltede de i et morads inden ankomsten til Padova den 2 1. november. I denne by efterlod Dverig baron Holck og rejste med bagagen vi dere til Venezia, hvor han atter tog logi i »Scudo di Francia«. Der fandt han også von Støcken og flere andre danske volontærer i venetiansk tjeneste.25 Efter fjorten dage »med største plaisir« i lagunernes stad drog Holck og Dverig den 3. december videre nordpå over Mestre, Treviso, Conegliano og kom fem dage senere til Ponteibba, hvor venetiansk område endte. Den 9. december be trådte de kejserens territorium og væltede kort efter med vognen ned ad en meget stejl skrænt. Dverig kom derved til skade, dog ikke alvorligt, men fik samme aften »en hidsig febris på halsen«. Rejsen blev fortsat, men dagen efter var den syge i Villach nødt til at tage en bærestol med to heste. Derefter taler Dverig ikke mere om sin sygdom og må vel efterhånden have overvundet den. Den 20. december var de nået frem til Schodewien, hvor deres tøj blev vi siteret. Derefter blev de af seks par okser trukket gennem sneen over Semmering. To dage senere var de i Wien, hvor de længe forgæves søgte efter et sted at bo, indtil de omsider fik logi i »Zum wilden Mann«, et dyrt værtshus. Dverig konstaterede, at for en, der kom fra Italien, var der intet bemærkelsesværdigt at se i Wien. Byen var så lille, at man på tre kvarters tid kunne gå rundt omkring den. Allerede efter to dages forløb, selve juleaften, drog de med post forbindelsen videre, gennem Østrig, Mähren og Böhmen til Prag og efter en dags ophold til Dresden, hvor de ankom den 20. de cember, fem dage før jul —■på grund af tidsforskellen mellem den gregorianske og den julianske kalender. Her fik de logi hos en kur fyrstelig kammerskriver, og de blev i byen et halvt års tid. A f begi 44-
Made with FlippingBook