HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1971

V E L L O H E L K Firenzuola, og Piacenza, hvor de blandt andet så et »gruelig vidt­ løftigt slot, som aldrig bliver færdigt«. Den 8. juni fortsattes over Bromi til Voghera, hvor Dverig blev syg, dog ikke alvorligere, end at de allerede dagen efter ad dårlige veje kunne drage videre til Tortona og Novi, hvor de tog postheste over bjergene. På den fort­ satte vej roser Dverig Voltågio med dets fine beliggenhed ved mange vandløb og på begge sider omgivet af temmelig grønne bjerge med smukke kastanietræer. I Voltågio fik de friske heste og kom over de høje klipper ved bjerget »la Consevera«, snart over skyerne, og der var temmelig koldt deroppe. Deres næste mål var Genova. På vejen til Consevera passerede de ifølge Dverig 46 gange vandløb og til Genova 30 gange, og mange gange skulle man betale for passagen, »hvilket synes noget ubilligt for en frem­ med, der ikke er vant dertil«. Dverig betegner Genova som en af de skønneste stæder ved Middelhavet, selv om han må indrømme, at det franske bombar­ dement året forud havde ødelagt omtrent halvdelen af byen og »temmelig destrueret dens superbium«. Dverig kunne godt forstå, at genueserne holdt sig mere til Spanien end til Frankrig. De fulgte endnu spansk mode, og »kvindfolkene er klædt ridicul og har rum­ perne bredere end møllehjul, og midt om livet er de smalle som lys«, således at de på afstand lignede en høstak med en kæp i. Kun med stort besvær kunne de sætte sig på en stol, og når to sådanne koner mødte hinanden i en smal gade, havde de lige så svært ved at passere hinanden som to rustvogne hjemme i Danmark. Ellers roser Dverig værtshuset »Santa Martha«, hvor hans rejseselskab havde taget ophold. Allerede på trediedagen efter ankomsten til Genova tog de med lejet feluca til Sestri di Levante, hvor de først blev udspioneret af en skalkagtig munk, der gav sig ud for en tysker for at mærke, om de fremmede var franske. Dverig fortæller videre, at de alle den

40