HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1971

V E L L O H E L K

»god vin og skøn frugt«. »Trois Empereurs« anbefaledes som det bedste logement. Fra Orléans gik flodturen sædvanligvis til Biois, Valoiskongernes yndlingsby med det pragtfulde slot. Det var også målet for Dverig, da han den 2. oktober forlod Orléans. Fra Biois drog han sammen med den engelske ambassadør 5 miles vej til Chambord for at overvære den kongelige jagt. I Biois boede han i »La Galére«, som han i øvrigt anbefaler i sin beskrivelse af byen. Den 5. oktober fortsatte han rejsen sammen med en baron Stettener og kom sam­ me aften til Tours, hvor de tog ophold i »Trois Empereurs«. Det næste rejsemål var Saumur, hvor han den første nat boede i »Livre d’or«, men da han agtede at blive i byen noget længere, sikrede han sig derfor straks den næste morgen pension hos en boghandler ved navn Ribotteau. Saumur havde sin særlige tiltrækning ved et protestantisk uni­ versitet, som imidlertid allerede året efter blev ramt gennem op­ hævelsen af det nantiske edikt. Dverig bemærker da også, at der var mange fremmede, navnlig englændere, i byen, og at de dels kom på grund af »god tæring og gode exercitsmestre«, dels, fordi størsteparten af byens befolkning var huguenotter. Dverig roste rideskolen, som han betegnede som en af de bedste i Frankrig. Man boede bedst på »Trois Empereurs«, eller også i pension hos madame Amiraut. Fra Saumur gjorde Dverig flere udflugter. Den 4. november rejste han således gennem Chinon og Champigny til Richelieu, hvor han blev en dags tid. Han var meget imponeret af både byen og slottet, som han anså for mere seværdig end Versailles. Richelieu lignede mere et slot end en by, havde 14 porte, som var placeret ud for hinanden. Slottet var værd at se mere end en gang, i haven fandtes en masse statuer og springvand, og parken var fuld af hjorte. Som det bedste værtshus anbefaler Dverig »Le Poisier«.

32

Made with