HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1971

S I G V A R D F R I I S D V E R I G S B E R E T N I N G O M S I N U D E N L A N D S R E J S E 1 6 8 4 - 8 6

AF V E L LO H E L K

I takt med borgerstandens velstandsstigning i 1600-tallet voksede også muligheden for at komme på kostbare udenlandsrejser og lære sprog, skik og sæder på stedet. Mens købmandssønnernes lære­ steder hidtil havde været at finde i de nordtyske og nederlandske byer, gik rejserne efterhånden længere og omfattede ofte Sydeuro­ pa, hvor man ikke alene stiftede bekendtskab med det blomstren­ de handelsliv, men også gennem universitetsstudier og udstrakte turistrejser med mange personlige kontakter fik indblik i barok­ kens kulturliv. Disse unge bragte impulser fra den store verden med hjem, og deres reaktioner på det, de så og oplevede, viser noget om deres forudsætninger. De rejseberetninger fra dem, der findes, er derfor både direkte og indirekte bidrag til hjemstedets historie. Fra 1620-erne møder vi en række københavnske borgersønner på vandring i Sydeuropa. Deres rejser har efterladt sig talrige vid­ nesbyrd i universitetsmatrikler og studenterstambøger og mindes ofte ret indgående i ligprædikenerne, idet præsten sommetider lige­ frem havde den afdødes optegnelser til rådighed. Man kan således nævne tre medlemmer af familien Bøcker van Delden: Johan, der senere blev rådmand, Jørgen og Anton. De to første opholdt sig i årene 1620-22 i Frankrig og Italien, og den tredie blev der til 1624. Den senere borgmester Hans Nickelsen I.und var 1620-29 på vidtløftige rejser, der ligeledes førte ham til Sydeuropa. Abra­ ham Meckelborg var der under sine rejser 1625-26 og Hans

26

Made with