HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1971

T H E L M A J E X L E V denne.24 Samme år befaler kongen nemlig, at Colnet uden yder­ ligere ophold skal have sin resterende årsløn udbetalt, for at han kan anvende den til »det af Os anbefalede glasværks oprettelse«, og desuden skøder kongen Colnet og hans arvinger en hjørneplads til at bygge på inden for fæstningen bag Slotsholmen i det nye værk mellem oberstløjtnant Müllers og oberst Rosenkrantz’ plad­ ser.25 Dette skøde kan dog også have forbindelse med, at der var tvivl om, hvorvidt Colnet ved de nye anlæg kunne beholde sit hus ved kanalen. Planerne om et glasværk blev dog på papiret, i Københavns grundtaxt 1668 findes lige så lidt som i 1661 noget glasværk, og Colnet fik heller ikke alle sine penge udbetalt. I den efter tron­ skiftet 1670 ubrudte række af kgl. kammerregnskaber nævnes der flere gange betalinger på 100 rdl. eller et andet beløb som af­ drag på hans afregning. Han synes at have været i nåde også hos den nye konge, for i oktober 1670 får han udbetalt 16 rdl. i fadder­ penge.26 Trods afdragene kneb det med at få pengene hjem, så sent som 1686 måtte han sende en ydmyg bønskrivelse til Conrad Revent- low og bede denne anbefale sig hos kongen, da han stadig har et tilgodehavende på 2466 rdl., hvorpå han har tre kgl. assignations- breve, yderligere har han kontant betalt 200 rdl. i prinsessestyr, mens andre 200 er fratrukket i hans pension.27 På dette tidspunkt må Colnet have været en ældre herre, som nok var tilfreds med en pensionisttilværelse —forudsat altså at han fik sine penge. Tanken om påny at anlægge et glasværk blev skrin­ lagt efter et storslået, men forgæves forsøg kort efter Christian V ’s tronbestigelse. Den hjørneplads, han i 1669 havde fået tilskødet, har han nok ment at kunne få større udbytte af på anden måde end ved et glasværk, men han så en chance i at udnytte de nye, store opfyldninger. Han ansøgte om at måtte få skøde på en del

18