HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1971

A N M E L D E L S E R

vokset betydeligt og dermed er der skabt større Sikkerhed ved Bedømmelsen af usignerede Ting. Man kunde have undt U ldall Kræ fter til at skrive saavel den historiske Indledning som Kataloget, det havde gjort Bogen mere homogen ikke mindst hvad Sproget angaar, men med sine firs Aar har han afstaaet fra at springe rundt i Udgravningerne og derfor generøst overladt Bearbejdelsen af M a­ terialet til en yngre Kollega med indbygget Pilekvist, et skarpt Blik og en Ildhu som ikke giver hans Læremesters noget efter. U ldall, der i flere tidligere Arbejder har bragt stadig nye Oplysninger frem om Fabrikken, synes med denne seneste, arkivalske Kulegravning at være kommet saa langt til Bunds, at det næppe kan tænkes, at meget mere og væsentligt kan dukke op ad den V ej. I den foreliggende Bog har han taget sig af det fabrikshistoriske Afsnit, i hvis tre Kapitler det er lykkedes, til Trods for at noget egentligt Fabriksarkiv ikke er bevaret, at give et højst levende Billede af Virksomheden, dens Indretning, Ledere, Personale og Pro­ duktion fra Grundlæggelsen i 1722 indtil Lukningen engang i 1770erne. En Gennemlæsning af Noter og Henvisninger giver en Forestilling om det store Forarbejde, der har været nødvendigt for at kunne skabe et saa detailleret Indtryk, omend kun erfarne Arkivrotter helt formaar at vurdere denne Præ­ station. Det er navnlig i Retsarkiverne U ldall har hentet nyt Stof. Tvistig­ heder om interne Forhold og Sagsanlæg fra og imod Konkurrenter har foraarsaget Afhøringer og Erklæringer og disse Aktstykker, der har været kendt, men som kun er kort refereret af tidligere Forfattere som Nyrop og Frohne, lægger U ldall frem i alle Detailler, hvorved vi kommer nært ind paa Livet af de stridende Parter og faar værdifulde Oplysninger af teknisk, handelspolitisk og produktionshistorisk Art. Listen med Biografier af Fabrik­ kens Medarbejdere er forøget med 20 Navne fra 41 i Uldalls Bog fra 1961 til 61. Om selve Fajancen giver han et Koncentrat af sin Viden i to korte Afsnit og henviser iøvrigt til Bogens 2den Del, Kataloget, hvis Forfatter, Jørgen Ahlefeldt-Laurvig i flere Tilfælde giver de samme Oplysninger. Her synes Samarbejdet at have svigtet lidt. Ahlefeldt har grebet Sagen praktisk an og opdelt Materialet efter Arter: Bakkebordsblade, Bispeboller, Fade og Tallerkener, Kander og Krus, Skrive­ tøjer etc. der igen behandles kronologisk. Her faar man god Besked og Billederne er gennemgaaende fine. Det havde været interessant at faa at vide, hvor mange bevarede Bakkebordsblade man kender samt hvilke af disse der er dekoreret paa ubrændt Glasur og hvilke paa brændt. I det hele taget kunde man have ønsket en mere omhyggelig Bearbejdelse af Billedteksterne, alt for ofte savnes her væsentlige Oplysninger som f.Eks. om Motiver, Vaaben, Forbilleder etc. En grundig Korrekturlæsning havde ogsaa sparet Læseren

193

13

Made with