HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1971

E L S E R O E S D A H L gående fra østsiden af et bassin, som af Rosenkjær og Ramsing er fundet på nabogrunden nr. 21 og længere mod øst. Men de to ren­ der er kantet på forskellig måde, og afstanden til mølledæmningen, som af Ramsing og Rosenkjær opfattes som samtidig med bassin­ rendeanlægget, er også forskellig.12 Dog har de næppe haft mulig­ hed for at undersøge den relative kronologi særlig nøje. Resten af den lange profilvæg (se fig. 2), fra lidt syd for vand­ ledningen og sydefter, altså ca. 9 m i længden og 2^2-3 m i dyb­ den, bestod af ensartede, løse, brunsorte, fedtede fyldlag spækket med kulturrester: skår, tekstil- og læderstumper og andet affald fra omkring år 1600.13 Linierne i dette store lag falder skråt ned­ ad mod syd; det ene møddinglag efter det andet er væltet ud fra strandkanten som led i en bevidst, større opfyldning. Den må være foretaget i forbindelse med anlægget af den vold, som af Christian 4. blev lagt få m længere ude i det gamle Kattesund og henover den smalle Kattesundsholm for at sikre byens syd­ side.14 I årene efter 1660 begyndte et nyt kapitel i strandens historie. Møllerenden blev kastet til, og 1673 opstod Vandkunsten som et nyt torv for byen. Som led i hovedstadens udvidelse opfyldtes og inddæmmedes desuden hele det nuværende Frederiksholms kvar­ ter.15 Gader og grunde blev udstukket, og til denne periode hører vandledningerne og byggelaget øverst i profilen. I 1683 blev der lagt vand ind på grunden, og den første bebyg­ gelse af grunden kom mellem oktober 1682 og juni 1683. For­ mentlig er det de bygninger, der igen nævnes 1703 og beskrives 1 7 1 1 . Gadehuset er da af bindingsværk, to loft højt, på 10 fag med kvist over fire fag og grundmuret kælder. Dertil kommer for­ skellige bygninger i gården inclusive et vaskehus. 1734 omtales direkte »en portion pumpevand« i gården, og også den var der jo

188