HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1971

E L S E R O E S D A H L

været at sikre en videre udfyldning i stranden mod udskridning og udvaskning. Lidt efter lidt rykker altså det faste land længere ud i lav­ vandet. Efter en tid var også det vandrette tømmer dækket af en strandaflejring, og bolværkspælene rådnede itu øverst. Dette strandlag kunne dateres af flere fund. Fra omkring 1500 er et knap 2/2 cm højt hoved af en kvinde­ figur støbt i hvidt pibeler. Hun har krone om hovedet og har haft langt hår ned ad ryggen, enten er det jomfru Maria eller en helgen­ inde (se fig. 6). Så tidlige pibelersfigurer findes meget sjældent her i landet. Denne er antagelig fremstillet i Rhinegnene.6 I en analyseret pollenprøve fra laget var der desuden tre pollen af særlig interesse, nemlig to af boghvede og et af læge-oksetunge (se fig. 5b-c). De er blandt de allertidligste spor, man har af disse planter i Danmark. Læge-oksetunge er omtalt af lægen Henrik Harpestreng i begyndelsen af 1200-tallet; men han nævner ofte planter, som ikke blev dyrket her i landet. Det menes, at denne plante først blev nogenlunde almindelig her fra omkring år 1500, og for første gang har man nu direkte spor af den. De første skriftlige oplysninger om boghvede i Europa er fra Schwerin i 1 4 1 3 ; men først efter 1500 omtales den i danske kilder. I Frankrig nævnes den 1520, i England først 1597. Man tilskriver zigeunernes vandringer dens udbredelse, og det menes, at de bragte den fra Asien til Øst- og Mellemeuropa i slutningen af middelalderen. Her i landet synes den at være almindelig dyrket i midten af 1500-tallet, og en frugt af boghvede sandsynligvis fra renæssancetid er tidligere fundet i København. - Ét boghvedepollen tyder dog på, at planten har været dyrket i Danmark, før den omtales i de be­ varede skriftlige kilder. Det er fundet i et lag, som regnes for at være samtidigt med ødelæggelsen af den nordsjællandske borg Næsholm omkring 1345.7

1 8 4

Made with