HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1971

E L S E R O E S D A H L det umuligt at nå ned til moræneleret over hele strækningen; i den sydlige halvdel måtte man nøjes med tre smalle snit. Samtidig grov- afrettede maskinen snitsiderne, der for at undgå udskridninger måtte skæres skråt til. Det evigt indsivende vand blev holdt i skak af en elektrisk pumpe. På forhånd vidste man, at Københavns strandlinie ud mod det lavvandede Kattesund før de store opfyldninger i 1600-tallet gik gennem dette område, og opgaven var nu at undersøge en profil­ væg i det lange snit efter moderne metoder for at få et bedre billede af strandens historie. Derimod kunne vi kun i ringe grad regne med at afdække anlæg i fladen.1 De naturvidenskabelige undersøgelser blev foretaget af Nationalmuseets 8. Afdeling, ved­ bestemmelser og målinger af årringe i træ udførtes af forstkandidat Th. Bartholin, mens profilopmåling og lagbestemmelse på vigtige steder i udgravningen samt udtagning af prøver til pollenanalyse m.m. skyldes museumsinspektør Svend Jørgensen. Pollen — planternes mikroskopiske støvkorn — er meget mod­ standsdygtige over for ødelæggelse, og ved hjælp af dem kan man bestemme vegetationen i et område, mens et bestemt lag dannes, og dermed også aflejringens art, —f.eks. om det er naturlige vand­ eller strandaflejringer eller menneskers udkastede affald. Desuden kan enkelte pollenforekomster være af stor værdi for dateringer, hvis der, som i en del af denne udgravning, kun findes få egentlige genstande. Svend Jørgensen har derfor, dels af dateringsmæssige grunde, dels for at fastlægge vandstanden på stedet i senmiddel­ alderen, foretaget fem pollenanalyser. Årringsmålingeme kan for­ mentlig også engang bidrage til mere præcise dateringer af de fundne anlæg. Men forudsætningen er, at der først opbygges en årringskronologi gældende for det københavnske område, som de kan passes ind i.2 Den lange profilvæg - rendens vestvæg - som nedadtil begræn- t 78

Made with