HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1971

T H E L M A J E X L E V apotekerglas. Malede glas er sjældne i Danmark modsat Tyskland, og skønt man havde en livlig import fra Hessen, har man vist aldrig fundet spor af de berømte hessiske emailglas, men bemaling af glas var ikke ganske ukendt her, enkelte udgiftsposter dertil fore­ kommer i de kongelige kammerregnskaber.16 Rosenborg-hytten gav næppe Colnet mulighed for at arbejde for egen regning, så derfor skaffede han sig i oktober 1654 et nyt privilegium, der gav ham 10 års toldfrihed for import af nødven­ dige materialer og toldfri eksport af færdigvarer. Til gengæld skulle han brænde så fine »cristlien glas«, som ellers importeres andetstedsfra og sælge dem en lybsk skilling under dagspris. Han skulle få anvist et frit hus til sit glasbrænderi samt de dertil nød­ vendige materialer, som allerede fandtes i København, mod at han årligt i de 10 år leverede til hofholdningen helt uden betaling: 50 ekstraordinære pokaler å 1 rdl., 250 store spidsglas å 12 sk., 500 ordinære spidsglas å 5 sk. og 250 ølglas til samme pris - altså 1050 glas til en værdi af mere end 120 rdl.17 Det lovede hus lod vente på sig, men i februar 1656 kom der gang i tingene, slotsfogden fik besked på at ryddeliggøre den plads ved Vandkunsten »i Strømmen ved vor løngang«, så at byggeriet kunne starte, og i april, juni og december samme år udbetaltes der ham ialt 800 rdl. til husbyggeriet, og desuden får han anvist tøm­ mer fra nedbrydningen af et hus på Christianshavn. Yderligere skal slotssmeden, slotssnedkeren og glarmesteren udføre det nødvendige arbejde ved det nye glasbrænderhus på Slotsholmen ,18 Ved årets udgang er man så langt, at der anvises 20 »tylter vrag deller« til at indplanke pladsen ved glashytten ved vores løngang, den samtidige brændselsanvisning tyder på, at hytten er kommet i gang.19 Det følgende år anvises der også brændsel, og arbejdet må have været tilfredsstillende, for i foråret 1658 skøder Frederik I II grunden til Colnet og hans arvinger. I skødet angives grundens beliggenhed 16

Made with