HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1971

J O H N E R I C H S E N tænkt som tvillingehuse) markeret med rødt. Gaden, som be­ nævnes allé, ses beplantet med træer —det var også tanken at en sådan allé skulle anbringes på Sankt Annæ Plads. Denne parallelitet vil måske forekomme noget subtil - en idé udkastet ved arkitektens tegnebord, som ikke ville kunne erkendes i virkeligheden. Men Eigtved har snarere haft facadevirkningen for øje. Den 165 meter lange strækning fra Bredgade til Amalie- gade ville forekomme urimelig tom, hvis man ikke anbragte huse ud til den. Værst ville det være ved Sankt Annæ Plads, hvor stræk­ ningen ville blive slap med to palæer for enden og ingenting i midten. Engerslevs og Rasmussens tvillingehuse blev det samlende midtpunkt. Rejser vi bygninger på grundene, tegner der sig et meget inter­ essant billede af Sankt Annæ Plads’ nordside. Hjørnet til venstre er kraftigt markeret af Lintrups palæ; så følger en teglhængt mur, som når helt hen til naboen i nr. 7. Muren rummer porte ind til gården, og dens overkant er i niveau med palæets kordongesims. I virkeligheden udgør muren tillige facade og gavl af to lave huse, hvis tage anes bag den. Muren er inddelt i lodrette fag af blæn­ dinger med de karakteristiske eigtvedske øreliséner. I Frederiksgade og Toldbodgade ses endnu mure af denne type. Præcis midt for Bredgade-Amaliegade ligger Engerslevs og Rasmussens tvillinge­ huse, som tilsammen udgør en fasttømret centralblok; portene er naturligvis anbragt symmetrisk i ydersiden af begge bygninger. Herefter kommer von der Ostens grund, som afgrænses af en 40 alen lang mur mage til Lintrups; muren fortsætter som facade til et langt lavt hus, der går helt hen til hovedbygningen. Pudsigt nok er von der Ostens mur en halv alen lavere end Lintrups. Hvordan Eigtved havde tænkt sig Frederiksstadens nordende, kan ikke siges med sikkerhed. Her kunne man nok ikke forvente, at nogen skulle opføre palæer — det var jo bydelens »tungeste«

1 6 0