HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1971

F R E D E R I K S S T A D E N S F Ø R S T E B O R G E R H U S E grundes placering. På hjørnet af Norgesgade og Sankt Annæ Gade ses Lintrups plads og modsat von der Ostens; de måler hver 60 X i i i alen. Ind imellem skyder Engerslevs og Rasmussens smalle grunde sig. De er også nøjagtig lige store: 20 X go alen. Et blik på planen godtgør, at disse to grunde har en enestående be­ liggenhed, idet de vender nord-syd, mens alle andre er orienteret øst-vest. Vore fire bygherrer var blandt de allerførste, som meldte sig for at få grunde, og deres målebreve er tillige nogle af de tidligst daterede. Så rejser spørgsmålet sig, om de selv har valgt denne placering, eller om de har fået den anvist. Arkiverne har ikke efterladt præcise oplysninger om disse forhold, så vi er henvist til formodninger. Det står fast, at Eigtveds forsvundne generalplan, dateret 25. september 1749, indeholdt såvel en plan for bebyggel­ sen som en facadetegning.41 Det er nærliggende at antage, at denne plan så ud nogenlunde som fig. 2, i alle tilfælde hvad an­ går den centrale plads og den del af kvarteret, som er nærmest den gamle by, thi her begyndte udstykningen. Man må nok fore­ stille sig, at placeringen har haft karakter af en kombination af anvisning og valg, idet liebhaverne inden for det givne (Eigtveds plan) frit kunne vælge den eller de grunde, de måtte ønske. Hakon Lund har påvist, at Eigtved allerede i 175 1 og atter i 1754 tænkte sig arrangementet af grunde ud til Sankt Annæ Plads gentaget i Frederiksstadens nordlige ende, altså ud til den ikke længere existerende tværgade, parallel med pladsen, som ses til venstre på fig. 2.42 Her ville Eigtved i forbindelse med hospi­ talet placere et hus til venerisk syge. Dette skulle anbringes lige­ som Engerslevs og Rasmussens bygninger. En senere funden plan viser netop denne placering af veneriker-huset, som iøvrigt aldrig opførtes.43 Grundstykkerne, thi der er to, er nøjagtig lige så store som Engerslevs og Rasmussens, og ud til gaden er huset (måske *59

Made with