HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1971

T H E L M A J E X L E V rik I II skeptisk får være usagt, men det synes som om Colnet fik lov at vise, hvad han duede til, før han fik en egentlig bestalling. Først 5. december 1652 antoges han som glasbrænder til at gøre hvad arbejde, han fik befaling på, og som vedkommer hans kunst, for en årlig løn af 100 rigsdaler beregnet fra forrige 1. december at udbetale af kongens eget kammer.13 Samtidig med bestallingen fik rentemestrene brev om at skaffe glasbrænderen 50 favne ved, en besked som ofte gentages i de følgende år, således 1. februar I ^ 5 3 °§ både i juni og september samme år 100 favne. Under­ tiden angives priserne, og det fremgår heraf, at det har ikke været helt små beløb, der blev anvendt på brændsel til glaspusteriet. Mens skipper Rasmus Jensen af Fjellerup i 1648 måtte nøjes med 62^/2 rdl. for 50 favne bøgeved leveret til »ildebrands fornødenhed« i lysthaven ved Rosenborg her for København, altså 1 rdl. 24 skil­ ling pr. favn, fik Anders Rasmussen sammesteds 82 rdl. for 41 favne stakket bøgeved, som blev leveret til glasbrænderiet i kon­ gens lysthave i april 1656, og efteråret forinden fik skippere fra Århus hele 13 mark, d.v.s. 2 rdl. og 16 sk. pr. favn for henholdsvis 10 og 40 favne bøgeved.14 Der kan ikke være tvivl om, at Colnets første glasværk lå ved Rosenborg, betegnelsen »i kongens lysthave« kan næppe forklares på anden måde, og udtrykket »her for København«, som bruges i en af de første brændselsanvisninger passer også bedre med denne beliggenhed end Slotsholmen. Det bestyrkes yderligere ved en kgl. befaling i februar 1656 til fogden »i vor have Rosenborg« om at anvise Robert Colnets svend et værelse der i haven og lade oldfruen på Københavns slot udlevere en seng med tilhørende sengeklæder.15 Beliggenheden i Kongens Have stemmer fint over­ ens med, at det af Christian IV indrettede laboratorium på Rosen­ borg fortsatte under Frederik III, samtidig med, at denne alkymi- og astrologiinteresserede konge lod indrette andre laboratorier. 14