HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1971

K Ø B E N H A V N S K E G L A S V Æ R K E R I D E T 17. Å R H . Golnet synes straks efter ankomsten til Danmark at være gået igang med arbejdet. Allerede den 16. juli fik han udbetalt 100 rigsdaler til indkøb af forme og andet til Kgl. Maj. »glasz puster werckes« behov; den 4. september fik en skipper i Randers beta­ ling for brænde leveret glaspuster Robert Colnet til kongens glas­ værk her for København. En måned senere pålægger kongen lens­ mand Ove Gjedde at skaffe de nødvendige sten til en glasovn, da velegnede sten skal findes ikke langt fra Helsingborg. Endnu senere på året udbetales der 20 rdl. til ler og andre fornødenhe­ der.10 A f regnskabet 16 5 1/52 fremgår desuden, at Colnet fra januar 1652 har fået udbetalt 4 rdl. månedligt i kostpenge, og denne ord­ ning fortsætter i de følgende års regnskaber. Dette var gennem mange år det normale beløb for månedskostpenge både til mestre og svende. Som det fremgår af det følgende blev Colnets årsløn fastsat til 100 rdl., med kostpenge fik han altså 148 rdl. årligt samt fri bolig —at han imidlertid aldrig fik sin årsløn udbetalt er så en anden sag. Selve beløbet kan sammenlignes med, at det af det bevarede kammerregnskab fra 1652 fremgår, at spejlmager Adolph Friedrich kvartalsvis fik udbetalt 37 rdl. og 24 sk. til løn og kost, et samlet årsbeløb på 150 rdl., mens bestallingen 1653 for den nye glarmester på Frederiksborg Jacob Frieberg nævner en årsløn på 60 rdl., hvortil kommer 48 rdl. i kostpenge. At årslønnen ligger væsentligt under både glaspusterens og spejlmagerens stem­ mer smukt med, at giarmestre almindeligvis hører til blandt de la­ vere betalte håndværkere.11 I maj 1652 fik Joachim Gersdorff besked på at lade glasbræn­ deren efterhånden få 50 favne ved til at fortsætte glasbrænderiet med »eftersom den materie, vi har forskrevet til at brænde glas med, nu er ankommet«.12 Om det kortvarige intermezzo med Brunoro havde gjort Frede­ 13