HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1971

F R E D E R I K S S T A D E N S F Ø R S T E B O R G E R ­ H U S E O G D E R E S P L A C E R I N G

AF JO H N E R IC H S E N

Sankt Annæ Plads er underlig langstrakt og fortjener dårligt nav­ net plads - promenade havde vel været en bedre betegnelse. Den har sin oprindelse i årene efter 1689, da Ole Rømer regulerede hele det område, hvor det netop nedbrændte slot, Sophie Amalien­ borg, havde stået.1 Terrainet var sumpet, og Rømer lod derfor en kanal grave langs Norgesgade (Bredgade) og langs en nyanlagt tværgade, som fik navnet Sankt Annæ Gade. Kanalen blev 30 alen bred, og den tjente et dobbelt formål, nemlig dels at afvande det fugtige areal og dels at afgrænse Amalienborg Have, som i den følgende tid var genstand for forskellige slotsprojekter.2 Ingen af disse realiseredes, men området deltes i en have og en exercerplads. Således lå det hen, indtil man i 1749 besluttede at anlægge en helt ny bydel på dette sted. Kanalen omkring haven opfyldtes, og de 30 alen lagdes til Sankt Annæ Gade, som derved fik så anselig en bredde, at dens navn efterhånden ændredes til Sankt Annæ Plads. I det følgende skal vi koncentrere os om denne plads - eller rettere om dens nordlige side, husrækken fra Bredgade til Amalie- gade og især de to midterste huse. Betragter man i dag hele denne facaderække, vil den på grund af de lyse farver og det klassicistiske tilsnit nok forekomme ret ensartet. Det skyldes imidlertid senere tiders voldsomme indgreb mod den oprindelige plan, som den var udtænkt af hofbygmester Niels Eigtved. Nye huse er kommet til, og de ældre er blevet ombygget mere eller mindre til ukendelighed ; 10* T4 7