HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1971

T H E L M A J E X L E V ingen egentlige breve fra hans hånd, kun et par kvitteringer fra 1656 og to underskrifter fra 1658, da han skriver sig Rubbert Col- nett.5 I det ene tilfælde skrives efternavnet Kolnett —en form som aldrig forekommer i de officielle kilders omtale af ham. En fransk­ mand ville vel næppe anvende K i sit navn, men navneformeme alene er ikke nok at bygge på. Kvitteringerne er på tysk, men rime­ ligvis ikke egenhændige, det må underskrifterne formodes at være. At et langt brev fra 1686 med en »demütigste bittschrift« til Con­ rad Reventlow6 også er på tysk forekommer kun naturligt efter mere end 25 års militærtjeneste, desuden er brevet efter den regel­ mæssige skrift at dømme muligvis skrevet af en professionel skriver. Endelig benyttede skotske og engelske officerer i dansk tjeneste sig ofte af det tyske sprog. Vender vi os til hans familiære forhold for ad denne vej at spore hans herkomst, bliver vi også der ladt i stikken. I 1660 bliver der givet tilladelse til vielse i bryggernes lavshus for ham og Birgitte Cathrine, datter af hoffourer og kgl. vognmester Marturin Dupont, som ved enevældens indførelse blev tolder i Ribe.7 Colnet kom derved til at tilhøre det køben­ havnske patriciat, og han må selv have rådet over en del kapital at dømme efter de tilgodehavender, han i krigsårene fik hos kronen. A f hans børn blev to døtre gift med officerer, en tredie ugift datter fik i 1704 afslag på sin ansøgning om pension, men fik året efter stillet en hospitalsplads i udsigt —forudsat hun kunne bevise sine fordringer på staten, og en søn med samme navn som faderen var i 1705 officer på Bornholm og døde der 17 37 .8 Colnet havde erhvervet sig et gravsted i St. Petri kirke, hvor hans hustru blev begravet 1677 og han selv 1694.9 Vidnesbyrdene er så spredte og lidet karakteristiske, at vi fortsat må nøjes med at gætte på, hvad landsmand han var, og han kan for så vidt lige så godt have været nederlænder som brite eller franskmand.

1 2

Made with