HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1971

E G I L S K A L L sådan tegning ses grundens grænser og derpå placerede bygninger. Grundmurede bygninger er anlagt med rødt, træhuse med gult. Der er angivet alle relevante mål i alen og tommer, ligesom etage­ antallet er påført. Tegningerne er indbundne kvartervis i bøger og forsynede med registre indrettet efter matrikelnumre (med jævnførelse mellem 1755-matriklen og 1807-matriklen). Bøgerne er ført å jour indtil midten af 19. århundrede, dog ses ikke altid årstallet for bygningsforandringer, og man må så støtte sig til andet materiale (af- og tilgangslister, regnskaber vedr. bygnings­ afgiften, skattemandtaller, prioritetsvurderinger m .v.). Den førhen nævnte arkivar Jens Wissing døde i 18 17 og vir­ kede således sin længste tid en periode, da staden ikke havde noget rådhus. Rådhuset brændte ved storbranden i 1795 og man lånte sig indtil 18 15 plads på posthuset i Købmagergade. I dette år stod Råd- og domhuset færdig og det viste sig da, at der ikke var afsat plads til et arkiv. Rådstuearkivet blev presset ind i uegnede, fugtige kælderlokaler, og mange arkivalier led skade, der­ iblandt også kortene. I 18 17 ansattes Christian Michael Winther som rådstuearkivar. Han var jurist og meget omhyggelig med førelsen af sine journaler, kopibøger og de såkaldte hovedregistre. At de knebne pladsforhold efterhånden medførte, at han måtte opstille arkivalierne så usyste­ matisk, at kun han selv og hans som medhjælper ansatte søn Frederik Wilhelm Winther var i stand til at hitte dem frem, skal man ikke bebrejde ham. I 1849 modtog arkivet fra magistratens 2. sekretariat en del tegninger vedrørende bebyggelsen på Nikolaj plads. Nikolaj kirke brændte i 1795, og umiddelbart derefter fremkom adskillige for­ slag til genopbygning, men kirken nedlagdes som sognekirke. I 1800 foreslog C. F. Hansen tårnet indrettet til vagttårn og depot for brandvæsenet og kirkebygningens ruiner til butikker. Der

1 06