HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1971
OM KØBENHAVNS STADSARKIVS KORTSAML ING AF E G IL S K A L L
I Stadsarkivet har der igennem de århundreder, det har eksiste ret, samlet sig ikke så få kort og tegninger. Denne samling, der nu består af omkring 15.000 stykker, er til stadighed blevet brugt i den historiske forskning og vil formentlig også i fremtiden vise sig nyttig. Samlingen er naturligvis først og fremmest opstået på grundlag af afleveringer fra magistratens institutioner, men iøvrigt er der sket tilgang som følge af køb, ved gaver, og, mærkeligt nok, også ved at en statsinstitution har overladt arkivet kort og tegninger. I den trykte fortegnelse over rådstuearkivets dokumenter, der blev udgivet af staden i 1786 ved borgmester H. C. Hersleb og rådmand, senere borgmester M. Munk, finder man til sidst, før Antiqviteter og Rariteter, opført Carter og Tegninger i to selv stændige rækker. Man har altså her skelnet mellem kort og teg ninger, uden at det dog ser ud til, at man har været synderlig konsekvent. Fortegnelsens kortafdeling består af et så beskedent antal numre som 48, og under tegninger er opført 54 numre. »Kortene« nummer 1 1 - 1 3 består dog af ikke mindre end ialt 443 stykker »tegninger eller brouillons« i forskellig målestok. Årsagen til, at Hersleb og Munk har opført en sådan mængde under så få numre må søges i, at de ikke selv har kendt materialet, men har haft oplysninger om dets eksistens på anden hånd. Netop disse 443 tegningers sørgelige skæbne (de er tilsyneladende sporløst forsvundet) er tidligere indgående behandlet i dette tidsskrifts 1.
1 0 1
Made with FlippingBook