HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1971

C A R L P E D E R S E N lig gode, hvilket fremgår af en omtale af vallaken »Lucas«: »Den er 17 år gammel, lider af forhærdet seneskedegalle, meget stiv, forkrøblet, snublende og uregelmæssig gang. Egner sig kun til slagtning«. Det ønskes desuden at man går over til udelukkende at benytte ejendomsheste - politiets egne — så man kan frigøre sig for ordningen med militæret. Denne vedvarede dog til efter an­ den verdenskrig. løvrigt var den daglige foderpris i 1929, 20 øre pr. hest.19 På grund af den foreliggende situation under den tyske besættelse blev der i 1942 givet bevilling til en udvidelse af afde­ lingen, således at denne nu bestod af 24 ryttere og lige så mange heste. De særlige forhold med benzinrationering og byens størrelse nødvendiggjorde denne foranstaltning, idet man også anså det muligt at een politirytter kunne holde samme strækning som 15 å 20 gående politibetjente.20 Som nævnt i indledningen, har afdelingen haft til huse mange forskellige steder. Ved en reorganisering 1906 flyttede man til brandstationen i Vester Voldgade (bag rådhuset), hvor afde­ lingen fik lov at være i et relativt langt åremål. Derefter havde man domicil så forskellige steder som karantænestalden på Artil­ lerivej, kørestalden på Christiansborg, Østerbro kaserne, samt i Københavns kommunes stalde i Reersøgade, for til slut atter at vende tilbage til Christiansborg. Politirytterne har ikke i det daglige ansvar for hestenes pas­ ning, rengøring og fodring. Dette varetages af staldbetjente, der er ansatte som tjenestemænd. Ved begivenhederne i 194421 spil­ lede disse en stor rolle ved politihestenes evakuering, således at disse ikke blev tyskernes bytte. Ved besættelsesmagtens overfald på det danske politi den 19. september, lykkedes det flertallet af politirytterne at gå »under jorden«. Imidlertid var det af betyd­ ning at unddrage tyskerne afdelingens bestand af heste med til­ hørende rideudstyr, og samme dag tog staldpersonellet initiativet

9 8