HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0 sine egne Kræfter. Hvad Poul fremdeles angaar da holdte vi to Brodere meget af ham, da han var god og venlig mod os, men af Respect tiltalte han os ikke med du men med han, da De blev be­ funden at være for meget, og da Andreas og jeg senere, efter Faders Død proponerede ham at drikke dus, voldte dette ham en stor Glæde, da han dog følte sig noget generet ved at sige han til dem som paa en Maade allerede den Gang vare hans Princi­ paler og som benævnte ham med De. De Herrer Principaler følede sig derimod ikke generet ved med Chocolade Kager, at lade sig beta­ le deres Hjælp, da han studerede til sin Officerexamen, som gjorde ham til Lieutenant ved det borgerlige Artilleri. Ved dette borger­ lige Corps stod han nemlig og Capitain blev han da Man gav ham hans Afsked, en Afsked der imidlertid gik ham meget nær til Hjer­ tet. Han vedblev imidlertid sit hele Liv igjennem at være et Apendix til Contoiret og til Bryggergaarden, saalænge Moder ejede denne, og da den blev solgt fulgte han sin Veninde Jens Husteds Enke. Senere udstod han en meget mærkelig Operation, af hvilken han iøvrigt bar Meen lige til sin Død. Den 8. Juli 1798 havde mine Forældre den Hjertesorg at miste deres to ældste Sønner, Christen Noe og Johannes Peter, som druknede i Selskab med Bogholder Carstensens eneste Søn Peter i Damhussøen tæt ved Aalekistehuset.“4 Johannes var en flink Dreng med et godt Hoved og Familiens Yndling, hvorimod Christen ikke var saa afholdt, da han var mindre opvagt og ikke saa behagelig i Omgang, men i Legemskraft var han en lille Kæmpe, og neppe at styre og, regere naar han satte sig til Mod­ værge. Denne sørgelige Begivenhed gjorde, som begribeligt er, et voldsomt Indtryk paa de stakkels Forældre, især paa min Moder, som ikke i mange Aar kunde forvinde det. Hun vilde fra det Øjeblik af aldrig mere see den Bondegaard fra hvilken den ulyk­ kelige Badetour havde fundet Sted, og hun saa den aldrig mere.

9 3