HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0 mindre godt var denne Mangel paa Opmærksomhed mod hende ikke saa snart bleven glemt, men en rig Frier til en Datter er altid velkommen, og da Bryllupet var holdt den 22 Februar 1797 hos de Gamle, som ogsaa bekostede Udstyret, drog henimod Sommeren Moderen og Bedsteforældrene til Vosborg, med de unge Folk. Det følgende Foraar gjorde min Fader, ledsaget af sine tvende Døttre Christine og Dorthe en Reise til Jylland, og denne for begge Døttrene saa behagelige Reise, ansaae sidstnævnte altid som et Lyspunkt i sit ellers temmelig glædestomme Liv. Efter Hjemkomsten fra Jylland, men dog rimmeligvis først hen ad Vin­ teren havde min Fader en meget smertelig Gigtsygdom, og om- trænt paa samme Tid, dog vel først i Aaret 1798°° indtraf en Handelscrise, som rystede saa godtsom hele Handelsverdenen og voldte min Fader mange søvnløse Nætter. Saadanne Handels- criser, som i en Række af Aar kunne udeblive, men som sikkert atter, før eller senere vende tilbage, og gjerne stærkere jo længer de ere udeblevne, ere Handelsmandens onde Aander, og for de Lidelser som de paaføre har han kun en meget ufuldkommen Er­ statning, i de maaske noget bedere Vilkaar, som han nyder fremfor andre Medborgere af lige Stand, Vilkaar, som af de der staae uden for, gjerne overvurderes og ofte misundes. Jeg var den Gang kun et Barn og begreb ikke hvori Sagen egenlig stak, men jeg mindes godt hvor mørk og kummerfuld min Fader den Gang saae ud, isærdeles erindrer jeg hans Ansigtstræk og hans Stemme en Middag da han kom hjem og sagde »nu er Prætorius da ogsaa falit«. Bankerotter, hørte da til Dagens Orden, de ældste Huse bleve rystede og hvad der ikke var grundfast faldt overende, saavelsom de der arbeidede over deres Kræfter. Dette sidste var Tilfældet med Prætorius, der var en driftig og kundskabrig Kjøbmand, men han gik temmeligt stærkt paa Tøjet, som Man siger, og derfor ikke kunde bære Følgerne, hverken af denne

89