HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

R E D A K T I O N E N anseet Handelshus og som i Aaret 1823 døde som Etatsraad, var en Slægtning langt ude, jeg troer et Nærsøskendebarn af min Fa­ der, og med ham og hans Familie stod og har vor Familie, altid staaet i venskabelig Forbindelse, snart meget, snart mindre, snart ganske lidet, men aldrig i aldeles ingen. I den nævnte Periode var Forbindelsen temmelig levende, og en Brodersøn af Prætorius, som var der i Huset og som senere blev bekjendt under Navnet den gale Henrich,54 ikke at forvexle med Sønnen af samme Navn,00 skrev med Sieur Damm, som ogsaa gav Informationer der i Huset, et Brev til min Søster Thrine, hvori der stod »Overbringeren er en Nar, giv ham et Ørefigen« men Damm tabte uheldigvis Brevet paa Trapperne, før han kom ud af Porten, det fandtes af Papa, som nu gav Henrich det Ørefigen som Bringeren skulde have haft og udentvivl ogsaa havde fortient. At mine Søstre maatte have privat Undervisning var nødvendigt, thi i de Aar kjendte man endnu ikke til Pigeskoler her i Byen og de faa Opdragelses eller Pensions Anstalter som existerede for Elittens Børn vare meget kostbare, dog gaves der enkelte Formiddags Gouvernanter og hos en saadan, en Madame Hoffmann,oG vare de to ældste Pigebørn en kort Tid, men Man blev gjensidig misfornøjet med hinanden og Tingen varede ikke længe. Min tredie Søster Christine deltog hverken i denne Undervisning eller i en senere som fandt Stæd i en Fuldmægtig Schlichtings Hus, hvor Madammen lærte de to Ældste at stikke Sætter01 op, af bare Venskab og mod en contant Betaling af 70 Rd. Christine var ellers et godt Hoved og havde let ved at lære. Fader selv gav hende nogen Undervisning i Engelsk og i det hele torde hun have haft flere Kundskaber end de ældre; derimod lærte den fjerde Datter Dorthe Margrethe ikke meget, hun havde haft en ulykkelig sygelig Barndom, var noget vanziret af Kopper og halt. Ved denne Sygelighed og maaske ved nogen Mangel paa Opmærksomhed fra hendes Forældre og Sødskendes

8 2