HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0 meget frygtede for hendes Liv, og de kjære Herrnhuther glemte ikke at passe denne Omstændighed ind i deres Kram og at fore­ stille Datteren, at det var en Guds Straf over hende, som hun havde fortient for sin Ulydighed og Selvraadighed. Men ogsaa disse sidste Demonstrationer frugtede ikke, og saa lod man det bero med at plage Datteren, idet Mindste erindrer jeg ikke at hun har omtalt senere Bestræbelser, tvertimod blev efter at Moderen var kommet sig Indvilgelsen til Giftermaalet givet, og først nok da har det formelige Frieri og Anholdelsen om Datterens Haand funden Sted. Dette maae jeg i det mindste antage og erindrer jeg at min salig Fader har fortalt mig, at den eneste Gang han i sit hele Liv havde været paa en Vinkjelder var den Dag han friede, og at han der havde gjort sig tilgode med et Glas Rihnskvin. De egenlige Forlovelsesdage have neppe været mange, og den 5 Mai 1774 stod Bryllupet, uagtet at Bruden imidlertid var bleven anfalden af en Koldfeber og paa selve Bryllupsdagen havde et stærkt Anfald. Men derved blev det og Feberen melde sig ikke siden og ligesom hun senere aldrig har haft Koldfeber har heller ikke nogen af hendes Børn været besværet af den. Det var iøvrigt et stadseligt Bryllup, men af Brudgommens Slægt og Venner var ingen tilstæde, uden Morbroer Prætorius og Fruen, hvorimod Madame Karup, hans gamle Veninde og Plejemoder og hendes Familie ikke bleve budne, skiønt hun desuagtet ikke undlod at sende sin lille Brudegave. Min salig Fader talede ofte om at det havde fortrudt ham at denne værdige Kone var bleven udelukket. De unge Folk flyttede hen til en Lejlighed ved Nybørs,32 som altsaa laae beqvemt mellem de Gamles Bolig og Kamret,33 og efter Datidens Skik blev denne Ledighed ret zirligt meubleret, end- skjøndt de gamle Meubler, som jeg i min Barndom har seet og som forskrive sig fra den Tid, hverken vare smagfulde eller egen­ lig Kostbare, men i de Dage havde Man ikke store Fordringer,

5 *

6 7