HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0

med et Tørklæde i Hånden. »Was hast Du da mein Kind« spurgte Grevinden, »ein Thiirkleid« fik hun til Svar. Men med al sin Religiøsitet var Martha Noe ikke ganske fri for Forfængelighed, og ligesom der ikke var noget simpelt eller ple- baiskt i hendes Væsen var ogsaa hendes Klædedragt naar hun var pyntet nesten mere end borgerlig, og prægtigere om ikke kostbarere end hendes Mand billigede. Paa samme Maade klædte hun Dat­ teren, hvis Dragt altid var pyntelig og efter den højeste Mode, ja saa moderne at der nesten behøvedes mere en[d] qvindelige Kræf­ ter til at snøre hende. Det var saaledes ikke at undres over at Jom­ fru Noe, som upaatvivlelig var meget smuk, ogsaa vidste at hun var det, skiøndt det, paa den anden Side, vist aldrig kunde bebrej­ des hende at være storagtig eller pretentieu. Paa Barndoms Min­ der var Moder langt rigere end jeg og hun har ofte, selv i de senere Dage, omtalt mange Hændelser som passerede medens hendes For­ ældre endnu levede i Ringkjøbing, men de vare naturligvis ube­ tydelige, og meget som hun ogsaa har omtalt og som vedkommer en sildigere Periode, er gaaet mig af Glemme. Dog erindrer jeg, at hun oftere har omtalt Frederik 6. Fødsel; man ventede Dron­ ning Caroline Mathildes Nedkomst, og da de første Kanonskud hørtes løb hun ned i Porten, i den største Spændig for at erfare om Skudene gik Voldene tre Gange rundt, og da dette skeete var Jublen almindelig. I hine Dage delte Folket Kongehusets Sorger og Glæder, uden at dette havde Følelse for Folkets. Omtrænt paa denne Tid fik hendes Forældre en Kostgjænger- inde, en Jomfru Thorup, for hvem Brygger Noe var et Slags For­ mynder, og som betalte en Ubetydelighed for sit Ophold. Jeg troer ikke at hun hørte til Familien, men hun blev snart Jomfru Noes gode Veninde og uden tvivl den bedste hun har haft. Hun var af et lystigt Gemyt, fuld af lunefulde Indfald; saaledes hængte hun

59