HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0 syg og de fandt hende paa hendes Værelse i Sengen. Som de sidde der og tale med hende siger Madame Lassen. »Hvad var det?, var det ikke et Barn som skreg?« Det syntes dem at jomfrue Claudi blev forskrækket, og ved de anstillede Undersøgelser fandtes et dødt Barn i hendes Dragkisteskuffe. Barnet var født i Dølgsmaal og derefter bleven dræbt af den ulykkelige Moder, der blev arre­ steret, dømt fra Livet og henrettet. Jomfru Claudis Fader havde været Kongelig Forstbetient og Man gik i Forbøn for hende hos Kongen, men Christian 6. svarede »det gjør Os ondt at det skal gaa en af Vor Claudi Børn saa ilde, men Vi kunne ikke forandre Guds Love«. Dette var et Svar som lignede Christian 6. og Ma­ dame Lassens Virksomhed i at forfølge sin Mistanke, thi Barne- skriget var vistnok et Paafund, characteiserede den Tids Tænke- maade. Jomfru Claudi gik sin Død med Rolighed imøde, pyntet med sorte Sløifer; som hun selv havde syet paa sin hvide Dragt, og betete sig til Forsamlingens største Opbyggelse. I de Dage le­ vede Man mindere udelukkende i denne Verden end Man nu I Almindelighed gjør, og derfor syntes den bratte Overgang til et andet Liv ikke saa frygteligt som nu omstunder. Nogle Søndage derefter bad Præsten i Søllerød Menigheden om at forene deres Bønner med hans, for en synder der stod aabenbare Skrifte, det var en af Rygterne paa Holtegaard, udlagt som Barnefader, men de Velunderrettede af Menigheden vidste meget vel, at en vis fransk Envoyé burde have optaget Synderens Plads. Martha Bjerregaard meente at hun var en af de Første i Dan­ mark som blev confirmeret, men formodentlig er den af Christian 6 indførte Confirmation17 først da kommen til Anvendelse der i Egnen, og det feiler ikke at denne Handling har gjort et dybt Ind- tryg paa hendes stille religiøse Sind. Senere udviklede dette Sind sig mere, og da Herrnhutherne udbredte sig i Danmark og kom der i Egnen, fandt de, halvt forfulgte og undertrykte som de vare,

51

4 *