HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0 havde først boet paa Gudom Kloster, hvor han var Forvalter eller Forpagter, og var en stille og gudsfrygtig Mand; hun derimod var vel en christelig Qvinde, men tillige modig og virksom, med en klar Aand og en fast Villie. Med disse Egenskaber førte hun Regi­ mentet i Huset, men agtede og elskede tillige sin stille Hosbond, som gjerne overlod til hende Gaardens Drift og Børnenes Opdra­ gelse; og de havde mange Børn. Disse opdrog hun med Alvor, men uden Strenghed, holdt Sønnerne til Studering og Døttrene til Husgjerning; men tillige til Naal og Preen, og al dette med Ind­ komsterne af en lille Gaard, i hvilken der stoed en ikke ubetydelig Preoritets Capital. Som Bevis paa hendes personlige Mod fortæl­ les, at hun en Vinternat, da Avlskarlen berettede at Faareflokken skræmmede af Ulvene, som i de Dage endnu fandtes i Jylland, havde forløbet sig, forlod Gaarden i Selskab med ham, for at op­ søge Flokken, uden at frygte, hverken Ulvene eller de bratte Bak­ ker, som omgave Fjorden, og at hun ikke rastede før hun havde funden den. Først da vendte hun tibage til sin Mand, som havde tilbragt Tiden i stille Bøn. I Aaret 1737 døde Niels Bjerregaard og da nu Preoritetshaveren, en Kammerraad Peersen (Pedersen) fandt, at det kunde være behageligt at have Nørre Vinkel til Lyst- gaard, opsagde han Enken Capitalen, for at nøde hende til at sælge Ejendommen, »og hvor mener I at jeg skal hen« spurgte hun, »I kan flytte til Eders Lejehus i Lemvig« svarede han, »og kan jeg af Lemvigs Brostene opdrage mine Børn« gjenmælede Kirsten Bjerregaard, »nej jeg vil ikke sælge Nørre Vinkel, Gud maae hjelpe«, og han hjalp. Om hun paa et andet Sted fik Capi­ talen eller om Kammerraaden lod sig bevæge til at lade Pengene staae veed jeg ikke, dog troer jeg nesten at det sidste blev Tilfæl­ det. Enken Bjerregaard blev altsaa boende paa Nørre Vinkel, op­ drog sine Sønner og udstyrede sine Døttre, og døde omsider i Aaret 1 7 5 9 , efter 22 Aars Enkestand. Af hendes Sønner blev to Præster

49

4