HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

A. F A L M E R - N I E L S E N I de mange år Vestre kirkegårds anlæg har eksisteret og gjort tjeneste som begravelsesplads, er der, som det fremgår af det fore­ gående sket mange ændringer. Og man må stadig mindes professor Holms udtalelse: at man har med et anlæg at bestille, der ikke som en bygning gøres færdig og tages i brug, men som skabes dag for dag. Kirkegården har haft dygtige gartnere, der efter skiftende tiders behov har foretaget værdifulde ændringer. Men kravene til udvidet begravelsesplads har måske nu og da forårsaget rydning og omlægning af karakteristiske partier. I tidens løb er mange værdifulde enkeltheder indføjet i kirkegår­ dens helhedsplan, og kirkegårdens skiftende ledere har altid for­ stået at henvende sig til tidens dygtigste bygnings- og landskabsar­ kitekter, når nye ting skulle udformes. Nævnes skal f.eks. urneha­ ven, som blev udformet af havearkitekt I. P. Andersen omkring den lille sø i årene 1929-30. Et af de første samlede urneanlæg, der er anlagt, og vel stadig det, der står klarest og mest helstøbt i da­ tidens havearkitektur. Skal man foretage en vurdering af helhedsplanen for Vestre kir­ kegårds anlæg set med nutidens øjne, må man sige, at de, der ud­ formede planen, har haft en heldig hånd. Vejnettet er i bredde og udstrækning dimensioneret, så det i dag selv på store besøgsdage kan afvikle en biltrafik, som man ved projekteringen slet ikke kunne forudse. Der er på de rigtige steder afsat pladser til store runddele, der giver gode parkeringsforhold. Kirkegårdens opdeling i passende afdelinger (gravgårde) giver gode muligheder for æn­ dring i gravstedsformen efter tidens udvikling til anlæg af urnegrave og fællesgrave. Alléplantningen og de store enkelttræer vokser sig mere markante fra år til år og danner smukke grønne rammer om gravene, hvis udformning skifter fra generation til generation, og hele kirkegårdsanlægget danner en værdifuld grøn enklave i de efterhånden tæt bebyggede boligkvarterer i Københavns sydvest­ lige bydel. 68