HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970
A. F A L M E R - N I E L S E N sømmelig stemning. Dette er vel grunden til, at kunstens hjælp så gennemgående er bleven påkaldt på kirkegårde fra Arilds tid, fordi den i sine forskellige grene råder over alle de ydre midler, der un derstøtte den hos enhver besøgende her forøvrigt let fremkaldte stemning. Vestre kirkegård havde i sine første år ført en temmelig kum merlig og upåagtet tilværelse, skønt der med små midler og under kamp med mange vanskeligheder af forskellig art var blevet ud ført et ihærdigt og betydeligt arbejde af de to mænd som styrelsen af kirkegården havde betroet opgaven, rådmand oberst Abraham- son, som havde tilsynet på magistratens vegne, og gartner S. Bahn- son, der den i. september 1870 havde tiltrådt tjenesten som graver ved kirkegården. De store sandgrave, der fandtes på terrænet, var blevet reguleret og delvis tilfvldt, en af dem var blevet omdannet til søen foran Nordre kapel, en anden til den firkantede dam ved de nuværende urnehaver. Den store høj ved søen var blevet formet, og terrasserne med granitmurene i kirkegårdens midterparti var blevet opført. Der var hvert år blevet plantet så meget man kunne overkomme, dels i rabatter, dels i alleer og andre steder inde på kirkegården. Der var ikke mange penge til at købe for, men oberst Abrahamson var utrættelig i at skaffe materialer til plantning for en billig pris og ofte helt gratis, enten hos venner og bekendte eller fra andre kommunale institutioner. Den endelige helhedsplan til kirkegårdens anlæg blev så vedta get i 1883. Netop i disse år anlagdes rundt om i Europa central kirkegårde ved de store industribyer. Særligt anlæg af tyske kir kegårde efter nye retningslinier undgik ikke at få nogen indflydelse på udformningen og tilplantningen af Vestre kirkegård. Medens kirkegårdsanlæg tidligere udelukkende havde været en kirkernes opgave syntes der, både herhjemme, såvel som i det øvrige Europa at ske en ændret stilling hertil. De nye anlæg blev drøftet og plan-
64
Made with FlippingBook