HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

S I G U R D J E N S E N alt at dømme foregik i en harmonisk atmosfære, viser, at man nok værdsatte inspiration fra udlandet, men det, man ønskede, var dog først og fremmest et anlæg efter dansk, efter københavnsk smag. Der gik nogen tid, inden der blev truffet endelig beslutning om kirkegårdsplanen, men hovedtrækkene i det oprindelige udkast blev dog ikke ændret meget i den endelige udformning. I begyndelsen af 1880’erne fik kirkegården nogle nye arealudvi­ delser, der vel ikke var store af omfang, men havde stor praktisk betydning. I 1 881 erhvervedes ca. 5 tdr. land af brygger /. C. Ja ­ cobsen, Carlsberg, hvorved det blev muligt at anlægge en ny ho­ vedadgangsvej til kirkegården fra Vesterfælledvej, og i 1883 er­ hvervedes af arvingerne efter gårdejer Ole Petersen i Valby ca. 10 tdr. land syd for adgangsvejen. I 1883 blev den endelige anlægsplan vedtaget i den skikkelse, den efterhånden havde fået gennem et samarbejde mellem arkitekt Holm og brolægningsinspektør Charles Ambt. Da grundplanen i det væsentlige er bibeholdt siden, kan læseren henvises til det ak­ tuelle kort over kirkegården (s. 60-61). Allerede 1884 frasolgte kirkegården ca. 5 tdr. land af den parcel, som var købt af Ole Petersens arvinger. Køberen var det mosaiske trossamfund, der ønskede at indrette en ny begravelsesplads til af­ løsning af den gamle »mosaiske kirkegård« i Møllegade. 1888 købte det mosaiske trossamfund endnu en (mindre) parcel af Ve­ stre kirkegård. 1887 solgte kirkegården ca. 2 tdr. land til den ka­ tolske kirke, der året efter opførte et kapel på kirkegården. Den katolske kirkes kirkegård måtte iøvrigt udvides i 1927, ved hvilken lejlighed de katolske kirkegårde i København lagdes ind under Københavns begravelsesvæsens administration. I iSgo’erne måtte Vestre kirkegård afgive et stykke jord nord for kirkegården (ved det gamle baneterræn) til statsbanerne, der

2 4