HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

S I G U R D J E N S E N begravelser (»familiepladser«), stort set placeret således, at familie- begravelserne kom til at ligge øverst på bakken, liniegravstederne i midten og frijorden nederst. Det sociale mønster bevaret efter dø­ den. Men her er altså tale om en primitiv skitse, ikke nogen egent­ lig plan. I 1880 skaffede kommunalbestyrelsen Vestre kirkegård en be­ tydelig udvidelse, idet den af kommunens såkaldte massefond stil­ lede 70.000 kr. til rådighed for begravelsesvæsenet til erhvervelse af en jordlod på ca. 32 tdr. land, beliggende vest for kirkegården. Jorden tilhørte gårdejer Anders Nielsen. Vestre Kirkegårds areal kom dermed op på ca. 94 tdr. land. Her forelå således en virkelig stor planlægningsopgave. Myndighederne, d.v.s. magistraten og kirkegårdsbestyrelsen, lagde den i hænderne på arkitekt Hans ]. Holm. Han var på det tidspunkt midt i fyrrerne og havde tidligere løst en række store byggeopgaver (Sanderumgårds hovedbygning, Diakonissestiftelsen, Ålborg kommunehospital m.v.), og han var allerede i gang med et stort arbejde for Københavns kommune, nemlig anlægget af Københavns kvægtorv. Hans stil var en kom­ bination af italiensk monumentalitet og dansk hygge, noget man i datiden satte stor pris på, og man vidste, at han gennemtegnede sine arbejder med stor omhu. Det var således en mand, man trygt kunne henvende sig til. Da han i anden anledning var på rejse i udlandet, studerede han også kirkegårdsforhold, og i vinteren 1880 -81 kunne han orientere de kommunale myndigheder om sine stu­ dier og forelægge sine første skitser til planen for anlægget af terræ­ net på Vestre kirkegård. De vandt straks adskilligt bifald, selv om ikke alle detailler kunne accepteres. Den 10. januar 1881 foretog borgerrepræsentationen en bred drøftelse af spørgsmålene i den forbindelse, og her blev givet udtryk for en række væsentlige synspunkter. Det blev nævnt, at anlæg af nye, værdige begravelsespladser for de store byer var et spørgs-

2 0