HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

S I G U R D J E N S E N

2 . Fattigkirkegården bliver stadens hovedkirkegård Vestre Kirkegårds skæbne skulle imidlertid komme til at forme sig på en helt anden måde. Der gik nok en årrække, hvor der kun blev foretaget frijordsbegravelser og i begyndelsen endda hoved­ sagelig af de personer, som var døde på hospitalerne. De fleste sy­ nes at have bestræbt sig på at undgå at få deres pårørende begra­ vet derude. Det var et trist sted, der var langt derud, og veje og stier var vanskeligt farbare ved dårligt føre. Men der gik ikke lang tid, før kommunalbestyrelsen besluttede sig for at drage mere nytte af den værdifulde grund, den havde erhvervet. I 1872 nedsatte borgerrepræsentationen et udvalg til at udarbejde en samlet plan for kirkegården, og man fandt det nu rigtigt, at de københavnske kirkegårdsforhold behandledes som en helhed. Udvalget stødte imidlertid bl.a. på den juridiske vanskelighed, at de københavnske kirkegårde hverken retligt eller faktisk kunne betragtes som hø­ rende under kommunalbestyrelsens myndighed. Denne sag måtte klares på et højere plan, og i 1875 nedsatte kirke- og undervisnings­ ministeriet en kommission til behandling af spørgsmålet om en ord­ ning af de københavnske kirkegårdes forhold. I denne sad der re­ præsentanter for borgerrepræsentationen, magistraten og de kirke­ lige myndigheder i København. Kommissionen afgav i 1877 en betænkning, hvori den indstillede til ministeriet, at dette billigede og udvirkede, at de københavnske kirkegårde og iøvrigt alt, hvad der vedrørte det københavnske begravelsesvæsen snarest blev lagt ind under Københavns kommunalforvaltning. Kommunen skulle overtage Assistens og Vestre Kirkegårde til fuld ejendom med der­ til hørende formue og gældsforpligtelser. Kirkerne skulle til gen­ gæld have en erstatning for de indtægtstab, de ville lide ved at mi­ ste deres kirkegårdsandele, og denne erstatning skulle udredes i form af en årlig kontant udbetaling.

1 6