HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

S I G U R D J E N S E N lig kun ca. 2/2 td. Resten blev som planlagt bortforpagtet som landbrugsjord. De 2/2 td. land indhegnedes med et tarveligt hegn, hvori der anbragtes en låge, der var erhvervet brugt, og der op­ førtes et lille kapel af træ på murstenssokkel. I kapellet var der en ganske lille sal, et rum til opbevaring af lig, et kontor til »grave­ ren« (således benævnedes i datiden kirkegårdens leder) og et rum, der kunne bruges til folkestue og materialeopbevaring. Det var så­ ledes beskedne forhold, og tanken var da også, at kirkegården ind­ til videre kun skulle bruges til frijordsbegravelser. Samtidig skulle begravelser i frijord på Assistens Kirkegård ophøre. Det første regulativ for den nye kirkegård, der straks fra begyn­ delsen benævnes Kjøbenhavns Vestre Kirkegaard, udstedtes ved rådstueplakat af 27. oktober 1870. Det bærer vidnesbyrd om, at man forestillede sig prunkløse begravelser og grave. Begravelserne skulle foregå i tiden kl. 9-14 om hverdagen og kl. 8-9 samt 12 -14 om søndagen. Kirkegården holdt gravene »opklappet« i et år efter begravelsen, hvilket vil sige, at man med passende mellemrum ud­ glattede jordfladerne på gravtuerne. Det var tilladt at anbringe trækors med indskrift på dem, men korsene måtte ikke være over 2 alen høje, og når de ikke længere blev vedligeholdt på sømmelig måde, kunne de fjernes. Det var ikke tilladt at anbringe monumen­ ter, ligsten, indhegninger eller plantninger af træer og større buske; kun blomster måtte bruges som udsmykning. Familien kunne selv foretage plantningen, eller den kunne lade den besørge af graveren mod betaling. Da de høje herrer efter indvielsen af den nye kirkegård vendte tilbage til staden, sænkede novembermørket sig over en halvtrist begravelsesplads på den nøgne forblæste bakke. De herrer har sik­ kert ladet sig befordre i drosker; for den sidste del af vejen derud var kun et par hjulspor. De havde indviet en begravelsesplads for samfundets fattigste.

1 4