HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

S I G U R D J E N S E N

uden at kirkerne dog af den grund mistede ejendomsretten til de­ res parter. Endnu i 1847 var mangelen på begravelsespladser blevet afhjul­ pet ved udvidelser af Assistens kirkegård, men denne udvej syntes derefter ikke mere at være farbar, og da der samtidig skete en kraf­ tig forøgelse af Københavns befolkningstal, blev det efterhånden klart, at en radikal løsning var påkrævet. I midten af 1860’erne blev sagen taget op af magistraten. Først undersøgte man muligheden for at benytte en del af Vesterfælled til en ny begravelsesplads. Man tænkte sig at inddrage et areal på 33 tdr. land og lod stadsingeniøren foretage en række jordbunds­ undersøgelser. Resultatet af disse var, at området nok til nød kunne anvendes til formålet, men særlig egnet var det ikke. Stadslægen tilrådede, at man søgte en anden plads, selv om han ikke absolut ville afvise, at fælleden kunne bruges til formålet. På dette grund­ lag sendte magistraten alligevel sagen til kirke- og undervisnings­ ministeriet og ansøgte om tilladelse til at indrette det pågældende område til kirkegård, men ministeriet krævede, at man først un­ dersøgte, om ikke enten Rådmandsmarken eller Vognmandsmar­ ken ville være mere egnede steder. Magistraten lod foretage de øn­ skede undersøgelser, men fastholdt derefter fortsat sit ønske om at få tilladelse til at indrette en begravelsesplads, i al fald for frijords- begravelser, på det omdebatterede areal på Vesterfælled. Så for­ handlingerne fortsatte. De formelle drøftelser og undersøgelser var begyndt i efteråret 1864. Da man var fremme i vinteren 1868-69, var man stadig lige vidt. Så blev der omsider fundet en løsning, en helt ny løsning. Den komite, som arbejdede med sagen, og hvori sad et medlem af magistraten samt Københavns stiftsprovst, stadsingeniøren, stadslægen og repræsentanter for nogle af byens kirker, fattede in­ teresse for en jordlod på Valby bakke, tilhørende en af gårdene i

6