HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

N Y E O S T I N D I S K E P O R C E L Æ N E R I B Y M U S E E T en kineser, som læner sig til et anker. I den arkitektoniske ramme ses monogrammet J W, som det endnu ikke har været muligt at identificere. Motivets hele opbygning svarer nøje til en mønster­ tegning, gengivet hos Grandjean,8 som kendes fra flere stel. Om­ kring kandens korpus løber under motivet en bort af festons i sort og guld. Øverst på kanden løber en bort dekoreret i blå emaille- farve på guldbund - den samme bort genfindes på låget, som for­ oven afsluttes af en frugt som lågknap. De to sidste stykker, skålen og asietten (fig. 3 ), stammer fra et andet hidtil ukendt stel. Skålens diameter er 20 cm. Indenfor en blomstersmykket krans, samlet for neden med en rød sløjfe, ses monogrammet M W i sirlige guldbogstaver, skrevet således, at de også læst fra den modsatte side giver det samme resultat. Omkring dette midtmotiv, som er udført i akvarelfarver, ses en bort af grønne festons og yderst findes en grøn kantbort på guldbund - begge i emaillefarver. Asietten har svungen kant og måler 13,5 X i 6,5 cm. Dekoratio­ nen er identisk med skålens, mens glasuren er den såkaldte orange- peel på en ret kraftig skærv i modsætning til skålen, som er af mere sprød kvalitet. Monogrammet M W skal ifølge familietradition henføres til et medlem af slægten Wendelboe, som havde bolig i Nyhavn; en mand af dette navn, nemlig øltapper Christian Wendelboe opførte i i77o ’eme ejendommen Øster kvarter matr. nr. 278, det nuvæ­ rende Nyhavn 14-16 og drev der beværtningen »Den sorte Ravn«.0 Stellet må af stilistiske grunde dateres til ca. 1780-90, men da mo­ nogrammet ikke passer på Christian Wendelboe og heller ikke kan henføres til hans hustru eller ni børn,10 må vi foreløbig nøjes med at nævne familietraditionen. Forhåbentlig kan dette stels M W og chokoladekandens J W engang identificeres; indtil da kan man i Bymuseet glæde sig over 207