HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

K Ø B E N H A V N S B Y M U S E U M 1 9 6 9 - 7 0 Tæt ved denne ejendom lå oprindelig Københavns sandsynlig­ vis mindste stiftelse, i sin tid oprettet af husejerinde S. F. Christiane Lassen »til Fribolig for ugifte, sædelige, trængende Kvinder«. I sit andet billede fra Landemærket nr. 8 har Des Asmussen hentet sit motiv i en af den indre bys typiske gårde, hvor de om­ liggende huse synes at støtte sig til hinanden af frygt for at falde, og duften fra skraldespandene ligesom giver den en egen atmo­ sfære. På samme måde som disse billeder giver et indtryk af »byen indenfor voldene«, således fortæller nogle malerier fra forstæderne om den kolossale udvikling, såvel brokvartereme som de lidt fjer­ nere liggende bydele har gennemgået de sidste par menneskealdre. Et af dem forestiller generaldirektør for Statsbanerne I. V. Teg­ ners (1832-1909) villa i Bemstorffsgade, der med sin store have lå omtrent på den nuværende hovedbanegårds plads. Maleren, der har udført billedet, har bevaret sin anonymitet, men til gen­ gæld er det betegnet 1895, og således malt en halv snes år før man tog fat på byggearbejderne til den ny hovedbanegård. Det er skæn­ ket museet af grosserer Bent Olsen, Høyrups Allé 37, Hellerup. Langt op i dette århundrede bevarede de fleste københavnske forstæder deres landlige skikkelse - undertiden dog brudt af enkelte etagehuse - og selv i Valby fandtes der steder, hvor man kunne tro at være langt væk fra hovedstadens myldrende liv. Valby Mose bidrog sit hertil. Forfatterinden Ellen Duurloo, der var barnefødt herude, fortæller, at i hendes ungdom var den »stor og vidtstrakt og lå vildsom mellem Langgades huse, Søndermarken og Roskilde Landevej . . . Mosejorden svuppede dyndet, og vandhullerne lå i solen og glimtede som dybt brune røgtopaser, når lyset falder i dem. I mosens iskolde vand badede de Valbyunger — og druk­ nede«. Som bekendt var det i Valby Mose, at Ole Olsen i filmens barndom indrettede sit berømte atelier, hvor han skabte en lang 181