HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

S T E F F E N L I N V A L D dels ved at modernisere og udvide de gamle bygninger, dels ved opførelse af nye skoler. Materialet, der var udstillet, var derior både righoldigt og meget afvekslende, og det suppleredes på en udmærket måde af biblioteksvæsenet, der på lignende vis havde søgt at bibringe de besøgende et indtryk af de bestræbelser, der fra bibliotekernes side udfoldes for at gøre dem så levende og omfat­ tende som muligt. Udstillingen besøgtes af henved 8000 gæster, der alle syntes meget interesserede i den. Også i sommeren 1969 har der i haven bag museet været af­ holdt tre godt besøgte parkkoncerter, ligesom der samme sted i august måned blev afholdt en lang række marionetteaterforestillin­ ger, som jo altid er sikker på at tiltrække mange mennesker. Mindre artikler om museet, dets samlinger og arrangementer er blevet optaget i dagspressen og i tidsskrifter. Om dets undersøgel­ ser ude i byen fortæller dets arkæologiske medarbejder, grev Jø r­ gen Ahlefeldt-Laurvig i en særlig artikel, medens nogle af dets nyerhvervede fajancer behandles af exam. art. John Erichsen. By­ museet har i 1969/70 været besøgt af ca. 77.000 gæster, ca. 300 har studeret i dets billedarkiv og ca. 2.500 billeder og genstande har været udlånt til studiebrug og reproduktion. Nyerhvervelsernes antal har i de senere år varieret en del, men 1 969/70 kan i mere end een henseende betragtes som en virkelig god årgang. Både billeder og genstande er i stort antal tilflydt mu­ seet såvel ved køb som i form af gaver, men desværre er det kun muligt her at omtale de mere betydningsfulde. Hvad de tilkomne billeder angår, fordeler deres motiver sig nogenlunde jævnt over den indre by og de nærmeste forstæder. Tilsammen yder de imid­ lertid et udmærket bidrag til belysning af den udvikling, der i de sidste par menneskealdre har fundet sted i hovedstadssektoren. Et af de mest interessante og tillige det største er et maleri af Fritz Stæhr-Olsen af udsigten fra den karakteristiske ejendom på Nikolaj 178

Made with