HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970
K Ø B E N H A V N S B Y M U S E U M E R H V E R V E L S E R OG IA G T T A G E L S E R 1968-69
AF STEFFEN LINVALD
Bymuseet har i det forløbne år afholdt tre særudstillinger. Fra 9. april til 1. maj 1968 havde det en udstilling af »Paul Fischers kø benhavnermalerier«. De mere end 80 malerier, der var udlånt af private samlere gav et levende indtryk både af kunstnerens opfat telse af selve byen - i mange tilfælde af partier, som forlængst er forsvundet - af den jævne borger og af det københavnske bour geoisi i årene før og efter første verdenskrig. Udstillingen, der vakte stor interesse, var besøgt af over 11.000 gæster. Endnu større in teresse vakte imidlertid museets efterårsudstilling: »Nørrebros Tea ter gennem tiderne«, der fandt sted i perioden 20. september til 3 1. oktober 1968. Den var arrangeret i samarbejde med Teatermu seet, der ligesom Pantomimeteatret i Tivoli og Det ny Scala, havde stillet billeder og genstande til disposition. Udstillingen gav både et overblik over teatrets udvikling og dets historie gennem de 140 år, det har eksisteret. Det begyndte i det gamle lyststed Blågård, flytte des 1835 til Store Ravnsborg, hvor det egentlige Nørrebros Teater grundlagdes 1886. 1955 ændredes dets navn til »Det ny Scala«. Scenebilleder, plakater og portrætter af skuespillere fortalte om dets rigt varierede repertoire gennem tiderne. Denne udstilling be søgtes ialt af 16.398 gæster. Som emne for museets juleudstilling fra 13. december 1968 til 19. januar 1969 havde man valgt at fremvise dets »Gaver og andre nyerhvervelser«, deriblandt den frise på 35 portrætter af kunstnere og kendte københavnere fra omkring århundredskiftet, som havde
171
Made with FlippingBook