HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0 Oposition. Jeg antager at det for en stor Del var fra denne Ren- conter at Begyndelsen til Ørsteds Pubolairitet skriver sig, en Popo- lairitet som siden steg saameget for efter faa Aar, saa velfortient, aldeles at tabe sig. Det ulovlige i den hele Fremgangsmaade syntes at være øjenfaldende, men ligesaa øjnefaldende er det hvorlidet de moralske Garantier med Hensyn til den absolutte Kongemagt bety­ der, da dene aldrig savner Redskaber til at sætte sin absolutte Vilie igjennem. Jeg mindes aldrig at Ørsted naar han i Stænderne ud­ hævede disse moralske Garantiers Betydning, nogensinde har om­ talt hvad der hændede i 1 81 7 og hvad netop han den Gang tænkte om Sagen. I Foraaret 1 81 6 gjorde Moder med Andreas Meinert og led­ saget af Stine Fenger atter en Reise, og denne Gang gik Touren over Jordkiær til Vosborg. Stine Thomsen, hendes ældste Datter Maria, og den lille Peter fulgte med. Min Søster Tang var kort i Forvejen bleven forlovet med Stiftsprovsten i Ribe Conrad Daniel Koefoed, og da han opholdt sig paa Vosborg saa gjorde Familien der sit første Bekjendtskab med den nye Svigersøn og Svoger. Provsten havde en Tidlang friet til den velhavende og endnu smukke Enke, og da hun var raadvild om hun skulde give hans Andragende Gehør eller ikke, saa havde hun i den Anledning raadført sig med sin Familie i Kjøbenhavn og navnligen skreven til sin ældste Søster. Helene Fenger var ingenlunde den som holdt af at fælde nogen afgjørende Dom eller udtale sig bestemt om no­ gen Sag, men i denne meente den herværende Familie at det var hendes Pligt at tage Bladet fra Munden og sige sit Hjertes oprig­ tige Mening, og saaledes blev Brevet, men vel ikke ganske om- gaaende, besvaret. Hvad hun skrev veed jeg ikke, jeg fik ikke Bre­ vet at læse, men det veed jeg, at da det kom til Vosborg var For­ lovelsen allerede declareret, og det veed jeg ogsaa, at i Ægteskabs­ sager skal Man aldrig spørge om Raad eller indlade sig paa at give

: 5 9