HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

E G I L S K A L L

b. Som overret. Bytingsdomme kunne appelleres til rådstueretten. Den, der ville appellere en bytingsdom, måtte selv levere koncept til stævningen, tilligemed underretsakten, på rådstueskriverkontoret, hvorfra stæv­ ningen udstedtes i magistratens navn. Forkyndelsen for den tiltalte skete ved de beskikkede rådstuetjenere, som betaltes efter vejens længde.5 På lignende måde appelleredes til rådstuen skifterettens afgø­ relser, underfogdens eksekutioner samt efter gammel sædvane an­ ker over auktionsdirektørernes forretninger. Sagerne behandledes skriftligt, og når de blev optaget til behandling, blev alle frem­ lagte indlæg og dokumenter oplæst i retten i parternes overvæ­ relse. Disse måtte derefter erklære, om de havde noget yderligere at fremlægge,6 hvorefter sagen pådømtes enten straks eller næste retsdag. De ved rådstuen og ved dens underret bytinget faldende domme, samt politi- og kommercekollegiets og havnekommissionens og an­ dre instansers domme, såvel som alle skatter og bøder eksekveredes af den her i staden beskikkede underfoged. ‘ Rådstuerettens domme og kendelser kunne appelleres til højesteret. c. Som øvrighed. Alt hvad loven befaler stiftamtmændene at iagttage, havde i København fra ældgammel tid hørt under magistraten. Enhver, som ville bruge borgerlig næring, måtte først på rådstuen aflægge sin borgerlige troskabsed og betale til magistraten for sit borgerskab i forhold til den håndtering, hvorpå han ville være borger. Enhver borger skulle tage sit borgerbrev på stemplet papir.8 Under stadens jurisdiktion hørte alle de på stedet boende, der ikke havde noget embede, som hørte til noget særligt retterting, også de oktrojerede kompagniers ansatte,9 håndværksmestre med kgl. bestalling,10 samt rangspersoner, som var borgere.11 Endvidere sorterede under sta­ 14