HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0 ret forebygget hvis Skibet ikke var forlist og ved ham, om han var bleven i Live, er et Spørgsmaal. Den ældste Datter hed Maria og blev i sin Familie anseet for et stort Lys; hun havde vel læst en Del men jeg fejler neppe naar jeg antager at hendes Kundskaber vare meget overfladiske og at det hun vidste i Grunden ikke var ret meget; efter at det var gaaet tilbage med Familien var hun en kort Tid Lærerinde hos Mantheys111 paa Falkenstein, men der gjorde hun ingen Lykke i det mindste ingen almindelig, og at hun ikke var skikket til at være Lærerinde har hun vel ogsaa selv mær­ ket; senere har hun, efter at have været i Paris for at lære Mode- handlerinde Forretningen, sadt sig ned i Hamborg, hvor hun neppe har gjort fortune, thi Haandarbeide var ikke hende Sag og hun kunde, som mine Søstre mente, ikke sye en ærlig Søm. Den af Familien som det gik bedst var den anden Datter Helene, hun blev gift med en Skibscapitain Casparus Barthelsen, som længe og heldigt førte Skibet Freya, i hvilket Contoiret ligeledes en Tidlang var Medrehder, men har nu hørt op med at fare og lever i en høi og uafhængig Stilling, som en anseet Borger i Aabenraa. Foruden de nævnte 4 Børn havde Kopperholdts 3 yngere, Christian, Ludvig og Sophie, men til disse har jeg aldrig haft noget egentligt Kjend- skab, kun saameget har jeg spurgt at da »Laadvik« som en lang flabet Dreng engang med sin Moder besøgte Thomsen i Jordkjær sagde han til Moderen »Mour hvorfor er dere Vinier saa skirne« »de er ikke skirne Laadvik, det er æ Soul som har brænt dem« svarede hun. Foruden i Kopperholdts Hus, i hvilket jeg under mit Ophold i Jordkjær gjeme kom, var der ogsaa et andet i Aabenraa som Conveniencen befale mig stundom at besøge, nemlig Min Svogers Forældres. Den Gang levede de begge, men Faderen,112 en smuk men simpel gammel Mand døde efter faa Aars Forløb; noget længer levede Thomsens Moder, en stiv og alvorlig Kone. Den eneste

1 4 9