HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0 var snart her og snart der, men, som et Stykke af en Gourment gjeme i Kjøkkenet, stod og glædede sig over den lækkre Steeg, hvoraf han skulde have sin Del. Men der blev intet af Selskabet, thi samme Aften kom han syg hjem fra Klubben, han var bleven overfaldet af en voldsom Maveinflamation og den neste eller føl­ gende Dag døde han. Dyrerykken blev spist ved hans Begravelse. Dette Dødsfald volte jo vistnok megen Sensation, men videre Føl­ ger havde det ikke. Enkens Stilling blev uforandret den samme og Sønnen Peter With, for hvem den salig Afdøde aldrig havde vist stor Interrese, tog sig ikke Faderens Død synderlig nær; Han var skjøndt Faderen døde Juleaften eller lille Juleaften jeg husker ikke bestemt hvilken af Dagene, hos os første Helligdag i det ønskeligste Humeur af Verden. Samme Efteraar var jeg bleven Medlem af det venskabelige Sel­ skab; en gammel Ven og Skolecammerat, den i Fjor afdøde Skue­ spiller Stage10' havde proponeret mig og jeg var saa »heldig« strax at komme ind, som i de Dage ansaaes for at være en stor Lykke. Den første Festivitet som jeg bivaanede i Selskabet var et saakaldet Pølsegilde og den ved samme herskende utvungne Tone og Mun­ terhed og Sangene som bleve afsiugne gjorde et vældigt Indtryk paa mig og jeg fik fra den Tid megen Smag paa Klublivet, som jeg længe bibeholdt og som jeg endnu ikke ganske har tabt. For­ uden det venskabelige Selskab var jeg senere Medlem af Eenigheds Selskabet og fra 1 81 3 af Harmonien. Ogsaa har jeg været Som­ mermedlem af det borgerlige Selskab og Medlem af tvende drama­ tiske Selskaber: Thalia og Borups, men for de Fornøjelser som de sidstnævnte ydede kunde jeg aldrig vinde nogen rigtig Smag. Da jeg befandt mig saa vel i det venskabelige Selskab var det naturligt at jeg ogsaa søgte at faa Broder Andreas indlemmet i samme, men det havde sine Vanskeligheder; jeg var endnu ung og ubekjendt i Selskabet og der stedse flere Goncurenter end der var Pladser le­

1 4 3