HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

E G I L S K A L L Til Københavns magistrat indgik, dateret den 9. november 17 5 1, Luxdorphs anmodning om en redegørelse for rådstueretten og de øvrige retter, »som af magistraten betjenes«. Ifølge magistratens resolutionsprotokol blev udarbejdelsen af beskrivelsen overladt til borgmestrene Erik Torm og Antoni Raff for rådstuerettens ved­ kommende og til kancelliråd Frederik Ludvig Broer for politi- og kommercekollegiets vedkommende.2 Luxdorph ønskede udskrifter af de utrykte kongelige instruktioner, reskripter og benådninger samt anvisninger på de trykte anordninger, som angik rådstueret­ ten; desuden ønskede han oplyst, hvilke og hvor mange personer rådstueretten mindst skulle bestå af, samt hvilke sager der hørte derunder. Yderligere ønskede Luxdorph oplysning om, hvorledes det forholdt sig med skifterne, overformyndernes virksomhed og auktionsværket. Da beskrivelserne, der indsendtes til Luxdorph svarede på alt dette og derved giver et grundigt indblik i retternes virksomhed i midten af det 18. århundrede, bringes her for så vidt angår rådstue­ retten og magistraten samt politi- og kommercekollegiet (herunder assurancekammerretten og gældskommissionen) et referat.3 Der er ved den første beskrivelse den ejendommelighed, at be­ nævnelserne rådstueret og magistrat bruges i flæng. Det er næppe en tilfældighed. Da Luxdorphs opdrag udtrykkelig gjaldt retterne, ville man ikke også have kunnet redegøre for magistratens øvrige funktioner, dersom man i besvarelsen havde skelnet for stærkt mel­ lem rådstueret og magistrat, og man må formode, at den konge­ ligt udnævnte magistrat med stolthed har benyttet lejligheden til at berette om sine gøremål. Struensee fratog iøvrigt 20 år senere magistraten den dømmende myndighed ved oprettelse af hof- og stadsretten. Begrebet rådstue­ retten forsvandt herved for stedse. De følgende stykker 2a og b vedrører udelukkende magistratens 12