HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0 Prinds og Tronfølger i Sverrig, men den Gang stod som dansk Ge­ neral i Spidsen for Tropperne. Bestyrrelsen af Forretningerne var derfor overdraget til de øvrige Regjeringsmedlemmer, af hvilke Envold Falsen var den mest fremragende og den Mand som nød den største Tillid. Falsen var hvad der sieldent forenes Digter, For­ retningsmand og ivrig Patriot, men han var irritabel og Misantrop, og den Mangel paa Livets første Fornødenheder der føltes saa trykkende i hele Norge og som Englændernes Herredømme til Søes forbød fra Danmark tilstrækkeligt at afhjelpe, og mere endnu en dette Armeens totale Mangel paa alle fornødne Reqvisitter foran­ ledigede, at Falsen i et mørkt Øjeblik skilte sig selv ved Livet og druknede sig. I Norge fandtes den Tid ingen som Man ansaa værdig til at remplacere Falsen, og den danske Regjering, det vil naturligvis sige Frederik den 6te, bestemte sig til at sende Etatsraad Tønder Lund, Nordmand af Fødsel og forhen berørt i disse Blade, derop. At han ikke naade Bestemmelsen men druknede paa Overreisen er nok ogsaa forhen anført ligesom ogsaa, at han havde været en personlig Ven af min Fader, men at hans Fiernelse fra General Toldkamret rimmeligvis ikke var uden Indflydelse paa min Faders Stilling, derom torde det her været Stædet at tale. Min salig Fader havde i en Række af Aar været Contoirchef un­ der Collegiet, han havde bestyret sit Embede med Retsind og Due­ lighed, men uden al Vindmageri og han havde ikke gjort Mere end hvad der paalaae ham, thi han havde som bekjendt mange andre Forretninger, som absurberede hans Tid. Dette sidste leed Man ikke i Collegiet og da Etatsraad Lund var død og borte og da Etats­ raad Rosenstand Goiske paa Grund af forskjellige Interesser ved Opgjørelsen af Meinert & C. Afairer vare bievne Uvenner, saa havde Man Lyst til at skille sig med ham. Hertil kom at der var en duelig Fuldmægtig i Contoiret, den senere som Justitsraad af­

1 3 3