HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

R E D A K T I O N E N eller en Hverdags Eftermiddag, naar jeg en enkelt Gang havde arbeidet mig fri, »Hvor skulde vi tage hen Stine« heed det, og vi bleve snart enige. En Søndag i Dyrehavstiden saa det svært ud til Regn, og vi havde budet Fremmede, hun hendes Veninde Frøken Henriette Bech og jeg Peter With, derfor vare vi slemt i Forlegen­ hed, da Jens Husted om Morgenen kom for at hente Ordre. »De kan jo tage Kareten« raadede Jens, »og saa skal jeg kjøre for Dem«. »Top« svarede vi og saa kjørte vi i den nye Karet til Dyre­ haven, spiste som sædvanligt medbragte Sager paa Rævebakken, og at Folk undrede sig over at see en ny smuk Karet holde mellem Kildevognene morede os kosteligt. Jeg var jo den Gang kun lidet over 1 6 Aar gammel, men hun var nær de 1 9 og burde have været klogere, og at virkelig var saa gammel fik jeg nogle Dage senere at vide. Jeg stod i Porten i Valdby, og masede med en gammel Terserol,92 for at bringe i Erfaring om det virkeligt var sant at Man kunde skyde et Fys igiennem et Brædt, men heldigvis vilde Tingesten ikke strax gaae af og jeg afbrudt i mine Experimenter ved et Be­ søg af vor forrige tydske Eærer, Herr Nissen, som kom anstigende med et Brev fra hans Ven, vor forrige Eærer Herr Thomsen, til Stine, i hvilket han anholdt om hendes Haand. Claus Christian Thomsen var eneste Søn af Peter Johan Thom­ sen, forhenværende Skibscapitain i Aabenraae, men som allerede tiligt havde ophørt at fare, og med sin Hustru levede af en ganske liden Formue, der paa Stedet. Sønnen havde Man ladet studere, som skulde være hans Arvepart, hvorimod Datteren, gift med Skibscapitain Magnus Fischer, skulde have hvad Forældrene en­ gang efterlod sig. Claus Christian havde været i Pension hos Pa­ stor Lautrup i Brede, var af Forældrene med Anstrængelse holdt ved Universitetet i Kiel, i et Par Aar, men kom, da det faldt for kostbart, til Kjøbenhavn, for der, paa et billigere Levested at fort­

1 1 6