HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1970

K Ø B E N H A V N E R L I V O M K R I N G 1 8 0 0 rede Brev og Vexler som første Mandatarius. Moder fortalte mig siden at Fader havde været meget veltilfreds og at han især var bleven tilfredsstillet ved de udførlige skriftlige Raporter, som jeg postdaglig tilstillede ham. Hans Frygt var ikkun at jeg skulde være overlæsset, ved at præstere mere end han selv havde forlangt, og ved sin Hjemkomst forærede han mig 20 Rd, saa at min Kasse for en Tid var vel forsynet. Stine og jeg kom i vore Forældres Fra­ værelse herligt ud af det sammen. Hun og jeg havde altid været gode Venner; thi da hun var meget yngere end hendes Søstre og jeg havde mistet mine ældre Brødere, med hvem jeg nogenlunde var jevnaldret, saa holdt vi to, uagtet hun var 2% Aar ældere end jeg, meget sammen, havde vore smaa Hemmeligheder med hinan­ den og delte med hinanden vores smaae Glæder og Sorger. Glæ­ derne vare vistnok de overvejende og langt mere end græde loe vi sammen, ja Latteren kunde undertiden være saa overvældet eller komme saa mal apropos at det blev fornøden at søge ud af Væ­ relse for at kunde lee os ud paa Loftstrappen, kunde dette ikke lade sig gjøre da havde vi et Husraad, vi havde for det Tilfælde aftalt med hinanden i Stilhed at ville tænke paa den franske Dronning Maria Antoinettes Ulykker og Henrettelser, som vi kjendte af nogle Billeder, som forefantes i Stuen, hos Bogholder Carstensen. Dette var naturligvis i vor Barndom, nu vare vi bievne ældere og forstandigere og havde begge hver sit svære Ansvar og stundom Betænkeligheder over dette, thi begge vare vi anviste til vore egne Kræfter og der var, underligt nok, ikke opgiven os nogen med hvem vi i Tvivls tilfælde havde at raadføre os; »Hvad vil Moder sige« sagde Stine »aah Smaating, tænk paa hvad jeg har at forsvare og hvilke vigtige Sager det er«, men saa har du med Fader at bestille jeg derimod Moder, og hvad vil hun sige«. Men i det Hele togen vi os Sagerne let, skaltede og valtede i Huset som vi vilde og disponerede over Heste og Vogn, efter eget Tykke, om Søndagen

115

8 *