HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

J. S V A N E - M I K K E L S E N selvforskyldt var kommet ud i ved at følge en fremgangsmåde, der ikke passede til tidens krav. En ændring i befolkningens indstilling måtte politiet selv fremkalde ved for fremtiden at afholde sig fra al utidig indblanding og i øvrigt optræde med høflighed, besindig­ hed og humanitet. Dette ville være af langt større betydning end alle forslagene om en ændret organisation, men til en begyndelse kunne man jo indskærpe uniformskravet, så man kunne undgå det uværdige, hemmelige spionvæsen, og et nummer på uniformen ville også muliggøre anmeldelse af ukorrekt optræden, selv om man ikke kendte betjenten. I øvrigt kunne man tænke sig en udskiftning af personalet som et ganske effektivt middel, men dels ville det blive alt for kostbart for kommunen, og dels var der jo i den nu­ værende stab adskillige dygtige mænd. Disse ret skarpe bemærkninger kunne magistraten aldeles ikke tiltræde, og i øvrigt fandt den ikke en undersøgelse af grunden til den manglende tillid til og respekt for politiet relevant i denne for­ bindelse. At forsyne betjentene med et synligt nummer kunne vel være ganske hensigtsmæssigt, skønt enkelte af magistratsmedlem­ merne frygtede, at det ville virke respektnedbrydende. Forslaget om oprettelse af et fredsborgerkorps faldt i god jord, og magistraten havde ingen ændringsforslag, hvorimod borgerre­ præsentanterne i korpset så et middel til kontrol af politiets op­ træden og ønskede det organiseret i nært samarbejde med kommu­ nalbestyrelsen, men uden forbindelse med politiet, der skulle for­ handle med korpsets leder, hver gang assistance skønnedes nød­ vendig. Fredsborgerne skulle bevæbnes med den foreslåede stav og beskyttes i deres virksomhed ved særlig lov ligesom politiet. Magi­ straten gik klart imod dette »Brud paa Principerne for al Politie- myndighed« og påpegede det farlige i at oprette en ny politimagt mellem borgerne og det egentlige politi, oven i købet med myndig­ hed over for begge parter.

92

Made with