HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

K Ø B E N H A V N S P O L I T I »Kan Institutionen ikke udrette Noget paa denne Maade og ved disse Midler, kan den overhovedet ikke udrette Noget«. Ønskedes fysisk magtforøgelse, kunne man f.eks. ansætte flere betjente eller ty til borgervæbningen, i nødsfald militæret. Kommissionens valenhed i spørgsmålet om politiets bevæbning blev skarpt anholdt af Algreen-Ussing, som påpegede det urealisti­ ske i den delvise bibeholdelse af stokken. Han kunne ikke se nogen grund hertil, når kommissionen oven i købet selv antog, at den ville gå af brug af sig selv med tiden. I øvrigt ville befolkningen ikke kunne skelne mellem tilfælde, hvor brug af stokken var tilladt, og andre, især da et sådant skel slet ikke kunne gennemføres i praksis. Skulle en betjent måske lægge stokken, hvis han havde brugt den over for et par urostiftere, og episoden udviklede sig til et større opløb? Som nyt våben bedømte han den foreslåede stav som ganske hensigtsmæssig og trods lighed i udseende som ganske anderledes i sin funktion end stokken, der nærmest blev brugt til at uddele ned­ værdigende prygl med, mens staven var et virkeligt våben. Og så kunne man i øvrigt for hans skyld godt udsende en generel opfor­ dring til borgerne om at respektere politiet.79 Til slut i rapporten opfordredes justitsministeriet til også at høre kommunalbestyrelsen i denne sag, der jo i høj grad vedrørte kom­ munens interesser, og både magistraten og borgerepræsentationen fik herefter kommissionsbetænkningen til udtalelse. Der var almindelig enighed om at afskaffe den kompromitterede politistok, men medens borgerrepræsentationen i stedet ville have en mindre farlig stav end den foreslåede, gik magistraten ind for et sidevåben. Under alle omstændigheder kunne man bifalde forslaget om politiets mere moderate fremfærd ved større opløb for frem­ tiden. Borgerrepræsentanterne følte sig endvidere foranledigede til at tage nærmere stilling til den tillidskrise, politiet efter deres mening

9 1