HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

K Ø B E N H A V N S P O L I T I den en række alternative muligheder for at opnå et bedre forhold mellem politiet og københavnerne og gik bl.a. ind for en anden be­ væbning end den forhadte stok, der nok skønnedes hensigtsmæssig i almindelighed, men ikke passede til »den Udvikling, vore politiske Forhold gaae imøde«. Derfor måtte brugen af den forbydes over for større forsamlinger, hvis politiet skulle genvinde sin moralske kraft. Man havde tænkt på at indføre sabel eller hirschfænger, men dette våben var nok for farligt i brug og på den anden side uden virkning, hvis klingen ikke blottedes. I øvrigt ville det også give politiet et uønskeligt præg af gendarmeri eller militær organisation. Som nyt våben foreslog man en lille stav efter engelsk møn­ ster i det håb, at folks respekt for magtens symbol var så stor, at den moralske kraft ikke gik tabt, for det blev nok nødvendigt at svække våbnets farlighed ved ikke at gøre blykuglen i stavens ene ende for tung. Bræstrup afgav ikke dissens, men henledte opmærk­ somheden på sidevåbnet, som han vidste, nogle af politiets em- bedsmænd ville foretrække, i det mindste til uniform. De nuværende politiskilte skulle ikke afskaffes, og kommissio­ nen fandt det heller ikke nødvendigt eller passende, at det blev betjentene forbudt at gå med stok, men den ville formodentlig for­ svinde af sig selv, når den ikke måtte bruges. Når stokken ikke mere var politisymbolet for befolkningen, kunne det formentlig overlades til politidirektøren at afgøre, om betjentene i fremtiden måtte bære stok. Derimod anså kommissionen det for vigtigt at appellere til bor­ gernes pligtfølelse og respekt for loven og ud fra enhvers interesse for det almindelige vel sikre politiet aktiv støtte i befolkningen. Der burde udsendes en regeringsbekendtgørelse, som indskærpede plig­ ten til at adlyde politiet og opfordrede alle gode borgere til at un­ derstøtte politiets bestræbelser for at sikre ro, orden og sikkerhed. Og desuden skulle man udvælge et antal freds- eller politiborgere,

8 9