HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

K Ø B E N H A V N S P O L I T I forstaaer at sætte Priis paa den offentlige Rolighed«. Herefter på­ vistes flere fejl og unøjagtigheder i Fædrelandets beretninger, som ofte byggede pa den formodet forulempedes naturligvis stærkt far­ vede vidneudsagn. Kraftigt understregedes kravet om tilstrækkelig myndighed hos politiet, selv om det selvfølgelig ville være ønske­ ligt, om »Dannelsens Humanitet« var så vidt udbredt, at man altid kunne udrette det samme ved høflige anmodninger som ved strenge befalinger - »men hvor langt fjernede vi endnu ere fra en saadan Tilstand, derom afgive navnlig »Fdrl.s« Udfald imod Po­ litiet det soleklareste Beviis«.68 Og endnu engang måtte Fædrelandets penneførere rykke ud, før debatten om Københavns politi stilnede af for en stund. Det nationalliberale hovedorgan kunne kun glæde sig over, at forsva­ ret i Berlingske Tidende faktisk var en anerkendelse af, hvor stor betydning den offentlige mening og pressens indflydelse herpå har, mens politiets embedsmænd tidligere altid erklærede, at de »ikke brød sig om Bladene«. Det tydeligste bevis på frygten for offent­ lighedens mishag fandt Fædrelandet i den ærgrelse, forslaget om at lønne overgreb med almindelig foragt tilsyneladende havde voldt politiet. I øvrigt rokkede politiets forsvar ikke ved de egentlige anklagepunkter med hensyn til ubegrundet korporlig afstraffelse og flere dages unødvendig arrestation af sagens hovedperson. Poli­ tiet »skulle sandelig ikke lære os megen Sandhed og Alsidighed . . . . Men vi ville haabe - og vi troe i Politiets Forsvar at finde dette Haab bestyrket - at de førte Anker ville virke gavnligt for Frem­ tiden paa dets Opførsel; og naar det skeer, saa er deres Hensigt naaet, og vi skulle gjøre os en Glæde af at bemærke og paaskjønne F orandringen« .60 Efter denne temmelig hidsige debat, trods de ret forsonlige to­ ner, der blev anslået til sidst, virkede det næsten parodisk, at poli­ tidirektør Bræstrup få dage senere modtog overhofmarskallatets

8 5