HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn_1969

J. S V A N E - M I K K E L S E N pilledes de fra hinanden som forvrængede og ufuldstændige. Det var til dels med rette, for sandheden fandtes utvivlsomt et sted imellem de to stærkt engagerede blades synspunkter. Det afhænger jo af øjnene, der ser, om man vil forkaste det bestående system p.g.a. et par uhyrlige overgreb, eller om man vil forsvare det uden smålig skelen til et par meget ubetydelige begivenheder. Men i hvert fald mente Berlingske Tidende naturligvis, at der i denne tid langt snarere var anledning til at påskønne end at dadle politiet, som nu i en hel måned og ved usædvanlige lejligheder med forekommenhed havde hjulpet folk til rette, uden at den tilbørlige offentlige orden var blevet forstyrret. Og i øvrigt behøvede politiet »i høi Grad at besidde den almindelige Agtelse og Tillid for at op­ fylde sine, for enhver Privatmands daglige Sikkerhed og Velbefin­ dende vigtige og hyppigt nok kun ufuldkomment vurderede, be­ sværlige Pligter. I alle Tilfælde ere vi overbeviste om, at enhver Retsindig ingenlunde vil følge »Fædrel.«s Opfordring til at lønne Politiet med Ringeagt, men tværtimod med langt mere Grund finde sig beføiet til at kaste Ringeagten tilbage paa Den, der ikke har undseet sig ved at fremkomme med en saa uværdig Opfor­ dring«.67 Samtidig tog også Flyve Posten parti for politiet gennem et ind­ læg, hvis forfatter fandt det utroligt, hvis man ikke næsten hver dag fik det bevist på ny, at man »endnu i vore Dage« behøvede at påpege nødvendigheden af, at politiet måtte være udrustet med en myndighed, »stor nok til at sætte øieblikkelige Skranker for en uregjerlig Mængdes ofte enhver Grændse overstigende Paatræn- genhed«. Men ordførerne for det liberale parti kunne åbenbart ikke indse dette, og det var især meget »beklageligt, at disse erklæ­ rede Politifjender saalidet vide at lægge Baand paa deres lidenska­ belige Had, at de ikke tage i Betænkning at give det Luft paa en Maade, som maa være høist indignerende for Enhver, der

84

Made with